Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt
Forfatter: Joh. Helms
År: 1902
Serie: Særtryk Af Tidsskrift For Skovvæsen XIV, B.
Forlag: P. Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 345
UDK: 634.921
Med 2 tavler Og 21 Billeder i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr.
Skovrider Jenssen-Tusch, efter en Rejse i Hannover, at
Aarsagen til de jydske Skovfyrbevoksningers Ødelæggelse
maa søges i Jordbunden i Forbindelse med de klimatiske
Forhold. Skovrider Chr. Dalgas skrev i 1894 i Hedeselska-
bets Tidsskrift om dette Emne; han udtaler omtrent det
samme som Bang og Jenssen-Tusch, idet han siger, at vel er
Svampen medvirkende til Fyrrens Undergang, men virker
kun dræbende, naar Fyrren har en ringe Modstandskraft,
og denne er betinget af Jordbunden i Forbindelse med
Klimaet. I øvrigt mener Dalgas, at Fugtighedsforholdene
spille en stor Rolle for Skovfyrrens Trivsel, saaledes at
Midtjylland har for lidt Nedbør, hvilket han antager kan
afhjælpes ved at forøge Skovrigdommen. I Modsætning
hertil mene Udgiverne af Haandbog i Skovbrug, Jæger-
mester Hauch og Professor Oppermann, at der er mere
fugtigt i Midtjylland end tiltalende for Skovfyrren, og at
dens Trivsel er mere afhængig af Varme- og Fugtigheds-
forhold end af Blæsten.
Ønsket om at kunne udstrække Skovfyrrens Dyrkning
til Jyllands Heder og Klitter er fremdeles levende, og det
forekommer mig at være Pligt for dansk Skovbrug at løse
Spørgsmaalet om de medvirkende Aarsagertil Ødelæggelsen.
Maaske naa vi ikke saa vidt, at vi kunne dyrke Skovfyrren
paa disse Steder, men vi bør i hvert Fald vide, hvorfor
det ikke kan lade sig gøre.
Den Vej, jeg mener vi skulle gaa, er den at underkaste
Skovfyrren en grundig Undersøgelse paa de Steder, hvor
den trives godt, for derved at lære dens Natur grundigt at
kende, for at faa Kundskab om, hvilke Krav den stiller til
Jordbund, Beskyttelse mod Blæst, Fugtighedsforhold og
lignende. Vi blive da i Stand til ved Dyrkningen at tage
Hensyn til disse Krav, saa vi ikke byde den drøjere Livs-