ForsideBøgerSkovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Forfatter: Joh. Helms

År: 1902

Serie: Særtryk Af Tidsskrift For Skovvæsen XIV, B.

Forlag: P. Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 345

UDK: 634.921

Med 2 tavler Og 21 Billeder i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
198 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. Skovrider Jenssen-Tusch, efter en Rejse i Hannover, at Aarsagen til de jydske Skovfyrbevoksningers Ødelæggelse maa søges i Jordbunden i Forbindelse med de klimatiske Forhold. Skovrider Chr. Dalgas skrev i 1894 i Hedeselska- bets Tidsskrift om dette Emne; han udtaler omtrent det samme som Bang og Jenssen-Tusch, idet han siger, at vel er Svampen medvirkende til Fyrrens Undergang, men virker kun dræbende, naar Fyrren har en ringe Modstandskraft, og denne er betinget af Jordbunden i Forbindelse med Klimaet. I øvrigt mener Dalgas, at Fugtighedsforholdene spille en stor Rolle for Skovfyrrens Trivsel, saaledes at Midtjylland har for lidt Nedbør, hvilket han antager kan afhjælpes ved at forøge Skovrigdommen. I Modsætning hertil mene Udgiverne af Haandbog i Skovbrug, Jæger- mester Hauch og Professor Oppermann, at der er mere fugtigt i Midtjylland end tiltalende for Skovfyrren, og at dens Trivsel er mere afhængig af Varme- og Fugtigheds- forhold end af Blæsten. Ønsket om at kunne udstrække Skovfyrrens Dyrkning til Jyllands Heder og Klitter er fremdeles levende, og det forekommer mig at være Pligt for dansk Skovbrug at løse Spørgsmaalet om de medvirkende Aarsagertil Ødelæggelsen. Maaske naa vi ikke saa vidt, at vi kunne dyrke Skovfyrren paa disse Steder, men vi bør i hvert Fald vide, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Den Vej, jeg mener vi skulle gaa, er den at underkaste Skovfyrren en grundig Undersøgelse paa de Steder, hvor den trives godt, for derved at lære dens Natur grundigt at kende, for at faa Kundskab om, hvilke Krav den stiller til Jordbund, Beskyttelse mod Blæst, Fugtighedsforhold og lignende. Vi blive da i Stand til ved Dyrkningen at tage Hensyn til disse Krav, saa vi ikke byde den drøjere Livs-