Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Indledning. 197 stor Maalestok, og her trivedes den godt ikke alene i de første Aar, men ogsaa senere. Som Følge heraf gentoges Forsøgene i Jyllands Heder, men stadigt med samme Re- sultat; af de udstrakte Kulturer ødelagdes de fleste, og af Resten udviklede der sig kun tarvelige Bevoksninger. Hvad Aarsagen kunde være til denne mærkelige Sygdom, var i lang Tid en Gaade; man gættede vel paa det meget nærliggende, at Jordbunden ellei' klimatiske Forhold maatte have Skylden, men følte sig dog ikke selv overbevist; i hvert Fald fortsattes stadig Forsøgene, indtil Dr. Rostrup i de nærmeste Aar efter 1880 gennem sine talrige Indbe- retninger til Finansministeriet og Afhandlinger i Tidsskrift for Skovbrug efterhaanden gjorde det mere og mere sand- synligt, at Sygelighedens væsenligste Aarsag er Angreb af Snyltesvampen Lophodermium pinastri. Selv om vi ved Dr. Rostrups Arbejder ere naaede et godt Stykke frem, saa er Gaadén dog endnu ikke fuldt ud løst; thi Lophodermium findes ikke alene paa de Steder, hvor det er Regelen, at Skovfyrbevoksninger gaa ud, men ogsaa paa de Steder hvor det er Regelen, at de vedblive at holde sig i Live; saaledes baade i de nævnte sjællandske Statsplantager og paa Bornholm, Fyn og i store Dele af Østjylland. Naar Svampen det ene Sted kan være en sær- deles farlig Snylter, paa andre Steder derimod oftest er en ret uskadelig Raadsvamp, saa maa der være medvirkende Aarsager, som paa det første Sted give Svampen dens far- lige Karakter eller paa de andre Steder hindre den farlige Karakters Udbrud. I de senere Aar har Spørgsmaalet om »de medvirkende Aarsager« flere Gange været behandlet i Skovbrugets Litte- ratur, uden at der dog er opnaaet et Resultat, som man kan slaa sig til Ro med. I 1870 udtalte Forstraad Bang og Tidsskrift for Skovvæsen XIV, V.