Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

290 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. næringsrigt Lag i Jorden i nogen Afstand fra Overfladen. Den er i Stand til at sende Rødderne meget dybt for at naa et saadant Lag. 4. Et højtliggende, fast Lerlag fremmer Fyrrens Vækst i Ungdommen, men vil senere virke skadeligt. 7. Højtstaaende Grundvand hæmmer Fyrrens Vækst og giver Anledning til Sygelighed. Forhold til Lyset. Medens man i Tisvilde Hegn overalt træfler paa selv- saaet Opvækst af Rødgran i Lysningerne under de gamle Granbevoksninger, under Birk og Skovfyr, paa Vejrabat- terne osv., saa er det en Sjældenhed at finde en selvsaaet Skovfyrplante ; men udfører man en Saaning paa afskovet Terrain, som er forberedt ved Gravning af Huller, kom- mer der ofte en rig og kraftig Opvækst. De gamle Fyrrebevoksninger i Tisvilde Hegn ere jo frembragte ved Saaning og ligeledes, mange af de unge, saavel i Tisvilde som i Asserbo Plantage. Hvori kan det ligge, at Selvsaaning saa godt som ikke finder Sted, medens kunstig Saaning gaar saa let? Det kan skyldes Forskellen i Jordbundens Skørhedsgrad; i det ene Tilfælde udsaas Frøet i en skør, bearbejdet Bund, i det andet Tilfælde saar det sig selv oven paa den naturlige Skovbund, som er dækket med Skovaffald og mere eller mindre tæt bevokset med Mos, Græs og Urter af forskellig Art. En Sammenligning mellem Rødgranens og Skovfyrrens Frø giver ikke Anledning til at formode, at den ene Slags stiller andre Fordringer til Jordbunden, for at Spiring skal kunne finde Sted, end den anden Slags, og man henvises da til at søge Forklaringen i Forholdet mellem de spæde Planter og deres Omgivelser. Falder