Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Forhold til Lvset. 291 Frøet paa den mosklædte Bund under en gammel Gran- skov, da vil det kunne spire ved Hjælp af den Fugtighed, der findes i Mosset; men de fremkomne Fyrreplanter kunne ikke leve i Skygge af Granerne, der bliver derfor kun Op- vækst af Gran tilbage. Falder Frøet under en Fyrrebe- voksning vil den Del deraf, som ikke opfanges af Bund- vegetationen, vel kunne spire, men de spæde Planter maa for at leve kunne taale baade Modertræernes og Bund- vegetationens Skygge, og det er for meget for Fyrrene. Paa afskovet Terrain kommer Frøet under højst forskellige Vilkaar; her skulde man dog tro, at nogle af Fyrreplan- terne maatte komme til at leve under saadanne Forhold, at de ikke faa for megen Skygge, og saadanne Steder er det netop ogsaa, at man hist og her kan finde en selv- saaet Fyr, som da altid vokser frodigt. Umiddelbart op til Tisvilde Hegn, hvor der mest er Overdrev med mager Jord dækket af en fattig Græsvege- tation, findes der selvsaaede Skovfyr i stor Mængde; paa Steder staa de endog saa tæt, at de kunne danne Bevoks- ning, naar de lades i Fred. Det maa da antages, at Over- drevenes Vegetation, der oftest ikke er tættere, end at den miiîeralske Bund overalt træder frem, netop giver saa megen Skygge, som er passende for de unge Fyrreplanter, i hvert Fald giver den ikke for megen. At de spæde Skov- fyrplanter ere meget følsomme for Beskygning, fremgaar allerede af den under Afsnittet om.Forhold ti] Jordbunden omtalte Iagttagelse fra Planteskolerne ved Arresødal, at de stærkt skyggede Planter i deres første Leveaar langt fra opnaaede saa stor Fylde og Kraft som de svagt skyggede. Et andet Bevis kan jeg anføre fra Asserbo Plantage, hvor der et Aar saaedes Fyrrefrø i gravede Huller paa en noget lavt liggende Jord. Frøet spirede godt, men Græsset, der 19*