Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

294 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. kelte Bøge, og i Afd. 62 paa et enkelt Sted Undervækst af Røn og Caprifolium, som snor sig et godt Stykke op ad Fyrrestammerne. Enkelte smaa Rønne og lave Enebær- purrer træffes jævnlig under Fyrrene. I Brødemose Skov er der en gammel Fyrrebevoksning med Undervækst af Røn, Tyst og Eg, som er højest og kräftigst langs Be- voksningens Udkant mod Marken og aftager jævnt ind- efter, s'aa det ser ud, som om dens Trivsel er afhængig af Lystilgangen fra Siden. Paa de to Steder i Tisvilde, hvor der findes en frodig Undervækst af Løvtræ, kan Lyset ligeledes falde ind fra Siden. Under og imellem de lave Purrer i den vejrslagne Skov i Tisvilde findes der en Del Røn, Hvid os Roser, som med deres Blomster og Frugter live behageligt op i det triste, øde Landskab ; de ere utvivlsomt komne af Frø, der er hidbraet af Fugle. Ofte kan man se, at Fyrrene over en kraftig Under- vækst af Rødgran lide meget af Svampeangreb, saa man kunde formode, at Undervæksten har en skadelig Indvirk- ning paa deres Sundhedstilstand. Det forholder sig dog sikkert saaledes, at den bedre, friske eller lidt fugtige Bund byder gunstige Spiringsvilkaar og Livsvilkaar saavel for Granerne som for Svampene. Bundvegetationen i Fyrreskoven varierer kun lidt med Jordbundens kemiske Beskaffenhed ; den er omtrent ens paa Sandet og den lerholdige Bund og afhænger aaben- bart mest af Jordbundens fysiske Beskaffenhed og af Lys- tilgangen. I Rangelen er der overalt Mosmor med et Par Tommer Blysand, og Bundvegetationen bestaar derfor overalt af de samme Planter, nemlig : Mos, Sandstar, Græs (Bølget Bunke, Hestegræs, Gulaks), Fryde, Pyrola-Arter, pletvis Lyng, Revling og Rensdyrlav, med kun liden Va-