Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Forskellige Racer. den, lige som ofte Grenenes uregelmæssige Fordeling og ulige Udbredelse til de forskellige Sider gøre Kronen form- løs. De spredt siddende Grene og den lille Naalemængde bevirker, at Kronen bliver meget lys; fra Jorden ser man let igennem den. Allerede inden jeg begyndte paa disse Studier, havde jeg lagt Mærke til to c. 70-aarige Skovfyrrer, som staa op til hinanden ved en Afdelingslinie i Tisvilde Hegn Afd. 51, og som i ydre Form adskille sig meget fra Naboerne. De have en slank, ret og lidet knastet Stamme.; men det er dog især ved Kronens Beskaffenhed, Forskellen kommer frem. Der findes en udpræget Hovedakse lige til Topspid- sen, Grenene ere meget korte, tynde, flere Gange knæ- bøjede og tæt siddende; de udgaa fra Stammen under en omtrent ret Vinkel og naa ikke langt ned. Hele Kronen har Form som en Kegle med lille Grundflade. Naalemæng- den er meget stor, hvilket i Forbindelse med, at Grenene sidde meget tæt, bevirker, at Kronen set fra Jorden er mørk og uigennemsigtig. At Grenene ere tynde har for- modentlig været Aarsag til, at Stammen nu er. lidet kna- stet. Naboerne svare aldeles til den sædvanlige Form for Skovfyrren i Tisvilde. Saadanne Skovfyr med smalle og tætte Kroner ere me- get sjældne i Tisvilde. Nogle fandt jeg under mit Arbejde med at optage Prøveflader i Rangelen. For Prøveflade 2 er noteret: »Træ II har mørkegrøn, kegledannet Krone og slank Stamme, Knastemængden som sædvanlig, Naalene ere tæt siddende, fine og korte«. For Prøveflade 3 er noteret: »Træerne I og II ere toptørre, Kronerne ere stærkt forblæste og have kun Naale paa 1 x/2 Aarsskud. Træ III har mørkegrøn Krone med tæt siddende, korte Naale paa de tre sidste Aarsskud«. Denne Prøveflade