Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

296 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. Form, som lader sig fremstille alene af et Topskud og een Krans af Sideskud. Maa den bukke under for Overmagten, saa kan den dø med stolt Bevidsthed om at have holdt paa sin Form til det sidste; at gaa paa Akkord med sine Omgivelser kender den ikke til; enten vil den leve paa en værdig Maade eller ogsaa dø. Anderledes med Skovfyrren; ikke alene dens Stamme og Grene paavirkes 1 høj Grad af Omgivelserne, men endog Naalenes Længde. Den store Foranderlighed i Or- ganernes ydre Form, som vel nærmere beset kun er Evne til at tilpasse sig efter Voksestedet, gør det meget vanske- ligt at fastslaa en bestemt ydre Habitus som normal for Arten, endsige at paavise og beskrive flere fra hinanden afvigende Afarter eller Racer. Man har vel her i Landet gjort Tilløb til at fastslaa Kendetegn for forskellige Racer, saaledes nordisk, skotsk og tysk Fyr samt den fossile dan- ske Mosefyr; men endnu er man ikke naaet til et endeligt Resultat. Jeg skal i det følgende gøre Rede for, hvad jeg i denne Retning har faaet ud af mine Studier af Skovfyrrens Natur, og derefter sammenholde det med andre Udtalelser om Sagen i dansk Litteratur. I sluttede, ældre Bevoksninger af Skovfyr i Tisvilde ere Stammerne temmelig rette og slanke, men tillige temmelig knastede ; oftest fortsætter Stammen sig ind i Kronen om- trent lige til Topspidsen, men undertiden opløser Hoved- aksen sig i Grene, eller den bøjer af til Siden. Grenene ere lange, tykke og sidde vidt fra hinanden; de udgaa fra Stammen under en spids Vinkel, men bøje ofte nedad; Knæ forekommer der ikke mange af. Nogen typisk Form for Kronen kan vanskeligt angives; en Kegle med stor Grundflade er vel nok Grundformen, men dens Højde kan være saa ringe, at Ligheden med en Kegle helt er forsvun-