Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Forskellige Racer. SB Fra de foran omtalte Forsøgskulturer og fra en Del æl- dre og yngre Træer paa Distriktet har jeg indsamlet en Mængde Kogler til nærmere Undersøgelse. Da Steenstrup og Rostrup nævne, at den nordiske Fyr skal have korte, slanke og langt tilspidsede Kogler med oftest lidet frern- staaende Skjold og tiltrykt Stilk, har jeg prøvet, hvorledes Koglerne i min Samling forholde sig i disse Henseender. Som Maal for Slankheden har jeg brugt Forholdet mellem Koglens Længde og dens største Bredde (Formforholdet). Ogsaa Forholdet mellem Skjoldets Længde og Bredde har jeg undersøgt, men det forekommer mig at variere saa meget, selv inden for det enkelte Iræ, at det maa være aldeles ubrugeligt som Kendetegn; det samme gælder til Dels Koglestilken, som snart er fri og snart tiltrykt. De andre Kendetegn ere derimod temmelig konstante inden for det enkelte Træ, men svinge rigtignok en Del fra Træ til Træ. At fastslaa bestemte Præg for de forskellige Na- tionaliteters eller for forskellige Racers Kogler tør jeg med mit eget Materiale som Grundlag ikke indlade mig paa, men da det dog i enkelte Retninger synes at give Finger- peg, skal jeg meddele de væsenligste af Iagttagelserne, saa ogsaa andre kunne bruge dem og maaske have Nytte af dem ved videre gaaende Studier over Skovfyrkoglens Form. Af Tavle 7 ses det, at Koglerne fra Norske Bakke ere smaa, oftest langt tilspidsede, med fladt Skjold. Form- forholdet er ikke større end for Koglerne fra lisvilde. Koglerne fra Auderød, der stamme fra kun 2 I ræer, ere temmelig store, langt tilspidsede, med fladt Skjold. Form- forholdet er meget stort. Koglerne fra Tisvilde ere temme- lig store, oftest spidse, men ikke langt tilspidsede; Skjoldet er snart fladt, snart fremstaaende med Hager; Formforholdet som for Norske Bakke. Træerne paa Norske Bakke og i