Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

314 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. Auderød, som jo ogsaa i andre Henseender have vist Lig- hed med »nordisk« Fyr, have. Kogler, der nærme sig stærkt til den Form, som af Steenstrup og Rostrup er beskrevet som karakteristisk for nordisk Fyr, hvorimod Tisvilde- Fyrrens Kogler afvige mere derfra. Af Tavle 8 iremgaar det, at der i Forsøgskulturerne kun er ringe Forskel paa. Koglerne af de forskellige Nationaliteter; de svenske og norske Fyrrers Kogler have ikke noget særlig nordisk Præg. Naar Steenstrup om Mosefyrren siger, at »Barken har været meget tyk, i Almindelighed to Tommer«, saa maa hermed formodentlig menes Barken ved Stammens Grund, da den jo aftager betydeligt i Tykkelse opefter; men allige- vel er dog sikkert dette Kendetegn meget upaalideligt, da. Barktykkelsen jo forandrer sig med Træets Alder. Derimod forekommer det mig at være af Vigtighed at faa under- søgt, om det i alle Tilfælde er rigtigt, hvad E. Dalgas nævner*), at der paa et Pund gaar 100000 Frø af svensk Fyr og kun 60000 af tysk Fyr. Er der virkelig en saa be- tydelig Forskel paa Frøets Størrelse, maa denne jo kunne bruges som et godt Skelnemærke mellem forskellige Racer. Johs. Rafn angiver**), at Vægten af 1000 Frø er for: Skotsk Fyr 6.83 gr. Norsk Fyr 5.12 gr. Tysk » 5.84 » Finsk » 4.74 » Svensk » 5.16 » Vækstforhold. I Distriktets Driftsplaner fra 1857 og 1867 findes med- delt nogle Maalinger af Prøveflader i Skovfyr. En enkelt af disse eksisterer endnu, og den har jeg maalt to Gange; •) Hedeselskabets Tidsskrift 1880, Side 149. ’*) Samenuntersuchungen und den forstlichen Samenhandel 1900; jvf. Frøanalysers Betydning. Tidsk. for Skovv. Bd. XII, B. S. 1.