Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Veddets Egenskaber. 341 dius; paa begge Stykker bestemtes Vægtfylden, men i det foregaaende har jeg kun brugt Tallene for Stykkerne med stor Ra'dius. Jeg har altsaa endnu Materiale til at undersøge, om der i den enkelte Skive er Forskel paa de to Sider. (Tavle 29). Stykkerne med lille Radius have altsaa højere Vægtfylde end de tilsvarende med stor Radius. Den stik modsatte Regel gælder dog oftest for særlig vindtrykte Træer, hvis Marv altid ligger meget excentrisk. Stor Radius Lille Radius Stor Radius Lille Radius 56.I 51-7 61.9 44-3 51.8 44-9 58.1 60.5 57-7 40.0 45-4 45.2 55.8 48. i 58.3 58.0 61.i 52.2 Middeltal 56.3 49-4 Der er jo en gammel, paa praktisk Erfaring bygget Te- ori, som siger, at det langsomt voksede, finringede Naale- træved er godt Ved, medens det hurtigt voksede, bredrin- gede er daarligt. Denne Teori nyder ikke saa megen Tillid nu som 1 tidligere Tid og, i hvert Tilfælde för Skovfyrrens Vedkommende, med god Grund. Det finringede Ved kan være godt Ved, naar den langsomme Vækst enten skyldes barske Vindforhold eller en undertrykt Stilling i Bevoks- ningen; men naar den skyldes mager Jordbund, da er det ikke nogen Anbefaling. I unge Skovfyrbevoksninger have de største Træer mindre Vægtfylde end de smaa, men for de aller mindste bliver Vægtfylden igen mindre. I en 28 aarig Bevoksning i Tisvilde udtog jeg Skiver i 4 Fods Højde af 10 forskellige Træer, maalte Diameteren og be- stemte Vægtfylden. Naar Træerne ordnes efter aftagende Diameter, faas Rækken;