Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

342 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. Diam. Dectmr. . 4.42 3.00 2.63 2.28 1.60 1.50 1.44 1.20 1.20 1.12 Vægtfylde .... 43.3 50.8 46.8 51.6 54.7 55.1 52.4 54.7 49.2 48.9 Som Gavntræ nyder Tisvildefyrren ikke megen Agtelse paa Egnen; der siges og vistnok med Grund at den hol- der sig daarligt, naar den bruges til nedgravede Pæle, me- dens Granen antages at kunne holde sig længere. Til Byg- ningstømmer er den heller ikke meget søgt, hvortil Grun- den vel nok mest er de mange og tykke Knaster, som gøre Tildannelsen besværlig; dens Form er jo ganske vist heller ikke saa god som Granens, da Stammerne grumme sjældent ere helt rette. Den røde Kerne i Skovfyrveddet virker let bestikkende, idet man gaar ud fra, at Kernen maa være særlig stærk og varig. Det er dog ingenlunde givet. Med den Alder, vi lade vore Skovfyrbevoksninger opnaa, vel sjældent over 100 Aar, er Kernedannelsen ikke naaet videre ud end til de 30 —50 inderste Aarringe af hvilke en Del oprindeligt have bestaaet af løst, let Ved, som nu ganske vist er bleven for- bedret, men dog ikke mere end at Kernens Vægtfylde fremdeles er mindre end Splintens. Først naar Alderen bliver 100 —150 Aar, vil Kernen kunne blive vægtfyldigere end Splinten. Vil man fremstille Skovfyrstammer med velformet og godt Ved, skal det være paa god Jord, Kulturen skal være tæt, Udhugningen svag og Omdriften høj. Om det kan betale sig, og om det overhovedet kan lade sig gøre her i Lan- det at gaa saaledes frem, er en anden Sag. Inden vi faa det gode Gavntræ frembragt, vil Bevoksningen sikkert ofte være ødelagt af Svampeangreb. Hvilke Ejendommeligheder i Veddets Bygning det er, som bevirke Variationerne i Vægtfylden fra Grunden til Toppen, fra Marv til Bark, fra Træ til Træ og fra Be-