Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Veddets Egenskaber. 343 voksning til Bevoksning, har jeg manglet de fornødne Kundskaber og Hjælpemidler til at undersøge; men for det Tilfælde, at en anden vil tage sig af Sagen, har jeg opbe- varet alle Vedstykkerne fra Rangelen, mærkede saaledes at ogsaa andre ville kunne henføre hvert enkelt til sin rette Plads. Er der en Mand med de fornødne botaniske Kund- skaber, der kunde ønske at bruge Materialet, da overlader jeg ham det med Glæde. Slutning. Skovfyrrangelen i Tisvilde viser vel, at Skovfyrren er meget følsom for Vindens Paavirkning, for saa vidt som dens Form meget let tager Skade under barske Vindfor- hold. men tillige at den er i Besiddelse af en betydelig Sejglivethed. Den kan kues gennem et Aarhundrede og dog bevare Livet og Evnen til at leve videre. Saaledes er det sikkert ikke alle Vegne; i de jydske Vesterhavsklitter kan Fyrren langt fra trives saa nær Havet som i Tisvilde. Aarsagen maa sikkert søges i Forskellen i Jordbundens Be- skaffenhed. Af det om Rangelen i Tisvilde meddelte se vi, at der ofte i ringe Dybde under Overfladen fandtes Vand i Sommeren 1898, hvilket betyder, at der findes Ler, altsaa baade Næring og Fugtighed saa nær, at Skovfyrren ingen Sinde lider Mangel; af Afsnittet om Forholdet til Jordbun- den ved vi, at Skovfyrren formaar at gaa meget dybt ned efter Næringen, saa selv den tilsyneladende magre Jord 1 Tisvilde kan godt være »od Fyrrebund. At der ved selve Voksestedet er noget, som styrker Træ- erne i Kampen mod Vinden, kan for Resten ogsaa ses hos Rødgranen, som i Rangelen viser en Sejglivethed, en Evne til Nydannelse og en Evne til at fortsætte Væksten trods Beskadigelser, som man forgæves vil søge paa andre magre