Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt
Forfatter: Joh. Helms
År: 1902
Serie: Særtryk Af Tidsskrift For Skovvæsen XIV, B.
Forlag: P. Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 345
UDK: 634.921
Med 2 tavler Og 21 Billeder i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Veddets Egenskaber.
343
voksning til Bevoksning, har jeg manglet de fornødne
Kundskaber og Hjælpemidler til at undersøge; men for det
Tilfælde, at en anden vil tage sig af Sagen, har jeg opbe-
varet alle Vedstykkerne fra Rangelen, mærkede saaledes at
ogsaa andre ville kunne henføre hvert enkelt til sin rette
Plads. Er der en Mand med de fornødne botaniske Kund-
skaber, der kunde ønske at bruge Materialet, da overlader
jeg ham det med Glæde.
Slutning.
Skovfyrrangelen i Tisvilde viser vel, at Skovfyrren er
meget følsom for Vindens Paavirkning, for saa vidt som
dens Form meget let tager Skade under barske Vindfor-
hold. men tillige at den er i Besiddelse af en betydelig
Sejglivethed. Den kan kues gennem et Aarhundrede og
dog bevare Livet og Evnen til at leve videre. Saaledes er
det sikkert ikke alle Vegne; i de jydske Vesterhavsklitter
kan Fyrren langt fra trives saa nær Havet som i Tisvilde.
Aarsagen maa sikkert søges i Forskellen i Jordbundens Be-
skaffenhed. Af det om Rangelen i Tisvilde meddelte se vi,
at der ofte i ringe Dybde under Overfladen fandtes Vand i
Sommeren 1898, hvilket betyder, at der findes Ler, altsaa
baade Næring og Fugtighed saa nær, at Skovfyrren ingen
Sinde lider Mangel; af Afsnittet om Forholdet til Jordbun-
den ved vi, at Skovfyrren formaar at gaa meget dybt ned
efter Næringen, saa selv den tilsyneladende magre Jord 1
Tisvilde kan godt være »od Fyrrebund.
At der ved selve Voksestedet er noget, som styrker Træ-
erne i Kampen mod Vinden, kan for Resten ogsaa ses hos
Rødgranen, som i Rangelen viser en Sejglivethed, en Evne
til Nydannelse og en Evne til at fortsætte Væksten trods
Beskadigelser, som man forgæves vil søge paa andre magre