Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

344 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. Jorder i vort Land, endsige paa de jydske Heder. Naar Skovfyrren i Tisvilde klarer sig trods Vind og Lophoder- mium, saa skyldes det temmelig sikkert Jordbundens Be- skaffenhed. Skovfyrren kan vel nøjes med mager Jord, men skal den foruden med Næringssorg tillige kæmpe mod bar- ske Vindforhold og Snyltere, saa giver den tabt. Jeg tror at turde paastaa, at naar Skovfyrren ikke kan klare sig i Midtjylland, saa ligger det i,, at Jordbunden er for tarvelig i Forhold til de Vanskeligheder, Lokaliteten ellers byder for Fyrrens Trivsel. I Egnen om Silkeborg, der dog ogsaa hører til Midtjylland, trives Skovfyrren jo upaaklageligt, men her er Jorden sikkert ogsaa bedre end de fleste Steder i Hederne. Selv her ere gode Skovfyrrer jo ikke ganske ukendte. I Stendalgaard findes der en Bevoksning med gode, gamle Skovfyr, men de staa rigtignok saa vidt jeg ved ikke paa daarlig Bund. Selv i Feldborg Plantage findes der ret velformede gamle Fyrrer, men kun paa Steder hvor ogsaa den oprindelige Saaning af Rødgran er lykkedes, altsaa paa den bedste Jord i Plantagen. I den saakaldte »Bomskole« i Nordre Feldborg Plantage findes der en Del Opvækst af selvsaaede Skovfyr; de staa beskyttede mod Vinden og trives upaaklageligt. I de jydske Klitplantager findes' der Holme af Skovfyr hist og her, medens det el- lers er Regelen, at denne Træart ikke vil trives; mon ikke Jorden i disse Holme er bedre end normalt, om end ikke i Overfladen, saa dog dybere nede. I en Beretning fra 1882 skriver Dr. Rostrup om Naaletræplantagerne i Odsherred: »Lophodermium fandtes i Jyderup Skov i Færd med at ødelægge en Bevoksning af et Par Alens Højde, beliggende i Skovens Udkant mod Vest; i Ellinge Plantage var Loph. almindelig og bevirkede stærkt Naalefald; i Sonnerup fandtes den derimod ikke optrædende paa nogen farlig