Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Slutning. Maade«. Naar man lægger Mærke til, at den syge Bevoks- ning i Jyderup fandtes i Skovens Vestside, og naar det op- lyses, at Jordbunden i Ellinge er langt ringere end i Son- nerup, kan det efter mine Iagttagelser over Skovfyrrens Fordringer til Voksestedet ikke undre, at der kan være saa stor Forskel paa disse tre Plantager, som ligge nær ved hinanden. At Skovfyrren kan leve i Hornbæk, Bromme, Østjylland, Fyn og andre Steder, mener jeg altsaa ligger i, at Jord- bunden paa disse Steder er god nok i Forhold til Vindens Betydning. Vil man, hvad jeg haaber, i Fremtiden igen forsøge at dyrke Skovfyr i de jydske Heder, saa maa der gives den enten god Bund, o: en skør, nogenlunde næringsrig Jord at vokse i eller gunstige Læforhold eller begge Dele; tillige maa det iagttages at saa eller plante den i ren Bevoksning, ikke i Blanding med Rødgran eller Bjergfyr, som den hurtigt vokser fra, saa dens Top i urimelig Grad udsættes for Vinden ; og man maa have Opmærksomheden rettet paa, at der kan være Tale om forskellige Racer med forskellig Modstandsevne. Da Tidsskrift for Skovvæsen ikke har kunnet paatage sig samtlige Udgifter ved dette Arbejdes Fremkomst, har jeg søgt og faaet 600 Kroner fra »Julius Skrikes Stiftelse«. For denne Hjælp bringer jeg her min bedste Tak; tillige takker jeg Hr. Professor Warming og Hr. Overførsler Bruhn, fordi de velvil- ligt have anbefalet mig over for Stiftelsens Administration.