Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

238 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. Udgiften til deres Bekæmpelse har for Asserbo Plantage været > Juni. September. I alt. Juni. September. I alt. 1891 27-41 27.41 Kr. 1895 65.66 65.08 130.74 Kr. 92 95-58 9)-58 » 96 70.56 66.60 137.16 » 93 29.48 39.35 68.83 » 97 1)5-91 150'84 306.75 » 94 24.04 23.00 47-04 » 98 42.45 25.10 67.55 » Stor Skade have Lophyrusangrebene ikke forvoldt, maa- ske mest fordi de kun holde sig til den enkelte Afdeling i faa Aar; men den energiske Efterstræbelse er sikkert ikke uden Skyld i det gode Resultat, i hvert Fald har jeg set, at Ødelæggelsen har været langt værre i private Plantager, hvor der ikke blev foretaget Indsamling. Skovfyrren fore- trækkes ubetinget for Bjergfyrren, som egentlig kun an- gribes, hvor den- staar i ublandet Bevoksning. I Asserbo Plantage have Angrebene stadig flyttet sig fra Øst mod Vest. Tilkultiveringen er foregaaet i samme Orden, og de to Ting staa formodentlig i Forbindelse med hinanden; maaske er der ogsaa andre Aarsager. I de vestlige Afdelinger længst ud mod Havet have Angrebene været mere haard- nakkede end i Plantagens østlige Del, de synes dog nu at være ophørte. En Bladlus, Chermes pini*) har for nogle Aar siden gjort en Del Skade paa Skovfyr dels i Planteskolerne, dels i de unge Kulturer. Den røber sig ved smaa hvide Puder paa Stænglerne, som hos smaa Planter ofte miste deres Stivhed, saa Planten falder sammen og gaar til Grunde. Nu træffes den meget sjældent, kun af og til i en Planteskole. Forskellige andre skadelige Insekter ere fundne paa Skov- fyrren i Tisvilde, deriblandt ogsaa Nonnen i enkelte Eks- ) Dansk Forstzoologi Side 390.