Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt
Forfatter: Joh. Helms
År: 1902
Serie: Særtryk Af Tidsskrift For Skovvæsen XIV, B.
Forlag: P. Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 345
UDK: 634.921
Med 2 tavler Og 21 Billeder i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
264 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr.
Virkninger af for stærk Fordampning kunne ofte iagt-
tages i Planteskoler og unge Kulturer. I Frøbede og under-
tiden ogsaa i Priklebede blive Skovfyrplanterne røde om
Foraaret, naar de ere udsatte for Vinden og direkte Sollys;
men Affarvningen kan undgaas fuldstændigt ved Dækning
af Bedene med Granris i Foraarstiden. I Hjortebjerg Plante-
skole i Tisvilde saaedes der Skovfyrfrø i Foraaret 1896,
Dækrisene fjernedes i Sommerens Løb, og næste Foraar
bleve alle Planterne røde. De røde Naale faldt efterhaanden
af, Knopperne skød ud, og ved Sommertid vare Planterne
igen grønne; men da næste Foraar kom, affarvedes de
paany. Planterne vare nu bievne saa svækkede, at kun en
ringe Del kunde bruges til Prikling, og selv af disse vis-
nede der senere mange. I Efteraaret 1897, da Planterne
altsaa vare 2 Aar gamle, blev en lille Del af dem ud-
plantet i Skoven paa et beskyttet Voksested, og de ved-
ligeholdt deres grønne Farve.
I Asserbo Plantage faa alle Skovfyrrené i de ikke særlig
beskyttede Kulturer røde Naale i Foraarstiden, mere i Vest-
end i Østsiden og mere i Foraar med megen Blæst end i
Foraar med stille Vejr. Affarvningen sker i Marts—April
Maaneder, altsaa paa en Tid da vi hyppigt have Solskin
om Dagen og Frost om Natten. Solen er formodentlig
nok medvirkende ved Affarvningen, men at den ikke er
den væsenligste Aarsag, kan man se deraf, at der ikke er
Forskel paa Udseendet af Nord- og Sydsiden hos den en-
kelte Plante, men derimod paa dens Øst- og Vestside. Af-
farvningen skyldes en Udtørring; Optagelsen afVand gen-
nem Roden kan ikke holde Skridt med Fordampningen.
Det kunde da antages, at den første af disse Funktioner
paa den nævnte Aarstid forhindres paa Grund af, at Jorden
endnu ikke er optøet; men. selv i saadanne Aar, da Jorden