ForsideBøgerSkovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Forfatter: Joh. Helms

År: 1902

Serie: Særtryk Af Tidsskrift For Skovvæsen XIV, B.

Forlag: P. Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 345

UDK: 634.921

Med 2 tavler Og 21 Billeder i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
266 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. af for stærk Fordampning, men virker tillige som et Middel til at undgaa Beskadigelse ved Fordampning. Træerne give Slip paa en Del af de stærkt fordampede Organer; derved svækkes selvfølgelig Væksten, men vare alle Naalene ved- blevne at fungere, vilde maaske hele Planten være bleven udtørret og dræbt. Ogsaa paa anden Maade søge Planterne at værne sig mod for stærk Fordampning. I Afsnittet om Fyrrerangelen har jeg vist, at paa vindudsatte Steder blive Naalene kor- tere end normalt; de unge Naale ere parvis knyttede sam- men, til Dels dækkede af Naalehuset og trykkede op mod Skuddet, og de opnaa først i anden Sommer deres fulde Længde. At de ere forsynede med et voksagtigt Overtræk, bidrager formodentlig ogsaa til at hæmme Fordampningen. Under langvarige Storme ved Sommertid ser man som første Følge af for stærk Fordampning, at de nye Naale ophøre at forlænge sig; efter nogen Tids Forløb blive de røde, og Skuddet slappes og visner. Har Planten været til Dels affarvet ved Foraarstid, mister den paa een Gang for- rige Aars og indeværende Aars Naale, og den maa derfor visne saa langt ned. som Sidegrenene ere bievne naaleløse. Et smukt Billede af, hvorledes Vinden formaar at om- forme Skovfyrren, har man i den yderste Del af Rangelen, der er frembragt ved Saaning i 1805 og altsaa nu er hen imod 100 Aar gammel. I den inderste Del af Bevoksningen 12—1600 Alen fra Stranden ere Stammerne slanke, rette, indtil 70 Fod høje, og der findes omtrent 6000 Kbfd. Stammemasse pr. Td. L. ; men næsten for hvert Skridt, man bevæger sig mod Vest udad mod Stranden, aftager Træernes Højde, og deres Form bliver ringere. Først blive Kronerne skæve, derefter blive ogsaa Stammerne skæve, alle hældende mod Land; efterhaanden ophører der at være