Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt
Forfatter: Joh. Helms
År: 1902
Serie: Særtryk Af Tidsskrift For Skovvæsen XIV, B.
Forlag: P. Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 345
UDK: 634.921
Med 2 tavler Og 21 Billeder i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
266 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr.
af for stærk Fordampning, men virker tillige som et Middel
til at undgaa Beskadigelse ved Fordampning. Træerne give
Slip paa en Del af de stærkt fordampede Organer; derved
svækkes selvfølgelig Væksten, men vare alle Naalene ved-
blevne at fungere, vilde maaske hele Planten være bleven
udtørret og dræbt.
Ogsaa paa anden Maade søge Planterne at værne sig
mod for stærk Fordampning. I Afsnittet om Fyrrerangelen
har jeg vist, at paa vindudsatte Steder blive Naalene kor-
tere end normalt; de unge Naale ere parvis knyttede sam-
men, til Dels dækkede af Naalehuset og trykkede op mod
Skuddet, og de opnaa først i anden Sommer deres fulde
Længde. At de ere forsynede med et voksagtigt Overtræk,
bidrager formodentlig ogsaa til at hæmme Fordampningen.
Under langvarige Storme ved Sommertid ser man som
første Følge af for stærk Fordampning, at de nye Naale
ophøre at forlænge sig; efter nogen Tids Forløb blive de
røde, og Skuddet slappes og visner. Har Planten været til
Dels affarvet ved Foraarstid, mister den paa een Gang for-
rige Aars og indeværende Aars Naale, og den maa derfor
visne saa langt ned. som Sidegrenene ere bievne naaleløse.
Et smukt Billede af, hvorledes Vinden formaar at om-
forme Skovfyrren, har man i den yderste Del af Rangelen,
der er frembragt ved Saaning i 1805 og altsaa nu er hen
imod 100 Aar gammel. I den inderste Del af Bevoksningen
12—1600 Alen fra Stranden ere Stammerne slanke, rette,
indtil 70 Fod høje, og der findes omtrent 6000 Kbfd.
Stammemasse pr. Td. L. ; men næsten for hvert Skridt,
man bevæger sig mod Vest udad mod Stranden, aftager
Træernes Højde, og deres Form bliver ringere. Først blive
Kronerne skæve, derefter blive ogsaa Stammerne skæve,
alle hældende mod Land; efterhaanden ophører der at være