Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Forhold til Jordbunden. 27 5 var saa tørt, som det overhovedet kan findes i Skov, og de spæde Planters Rødder, der kun naaede faa Tommer ned, maa utvivlsomt daglig have følt Sandet omkring sig blive opvarmet; men alligevel var der mange af dem, som holdt sig i Live. I to Planteskoler ved Arresødal var der om Foraaret bleven saaet Frø af Skovfyr; begge Steder skærmedes Planterne med Skyggeris, men det ene Sted forstærkedes Skygningen, efterhaanden som Varmen tog til, medens det andet Sted Skygningen snarest formind- skedes, fordi Risene udtørredes og derved rettede sig no- get op. Begge Steder holdt Planterne sig, men paa det første Sted skadedes deres Vækst af den stærke Skygge, medens de paa det andet Sted bleve særdeles kraftige og vel udviklede. I en Mængde smaa Naaletræ-Plantninger, som et lokalt Plantningsselskab i de senere Aar har anlagt paa let Jord i Frederiksborg Amt, dræbtes en stor Mængde Planter. Værst gik det ud over Granarterne, men paa Syd- hælder dræbtes ogsaa mange Bjergfyr, medens næsten alle Skovfyrrene holdt sig. Efter dette kan der ikke være Tvivl om, at Evnen til at taale Mangel paa Nedbør i Sommer- tiden er større for unge Skovfyr end for unge Bjergfyr. Det er dog ikke saaledes, at Skovfyrren særlig ynder en ringe Mængde Nedbør; i Tisvilde Hegns og Asserbo Plan- tages mange unge Fyrrebevoksninger vare Aarsskuddene fra 1899 kun ’/2 til 2/3 saa lange som Skuddene fra det særdeles fugtige Aar 1898. Forstraad F. Bang har sagt mig, at der gives en gammel, paa Erfaring bygget Regel, som siger, at man skal dyrke Skovfyrren paa Sydhælder. Den kan dog næppe være grun- det paa, at Skovfyrren saadanne Steder udvikler sig særlig frodigt, men snarere paa, at den i højere Grad end de an- dre Træarter formaar at taale Sydhældernes store Tørhed.