Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

276 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. For at finde ud af, hvilke Fordringer Skovfyrren stiller til Jordbunden, har jeg udført en Del Jordbundsunder- søgelser, især paa Steder hvor jeg har fundet Fyrrebevoks- ninger i særlig god eller i særlig daarlig Vækst, uden at dette forekom mig at kunne tilskrives Vindforholdene. Nogle af disse skal jeg gengive i det følgende. A. I Tisvilde Hegn Afd. 58 er der en blandet, omtrent 20-aarig Bevoksning af Rødgran og Skovfyr, tre Rækker Gran for hver Række Fyr. Rækkerne gaa omtrent i Nord- Syd. Stedet er meget højtliggende (Lerbjerg) og har over- vejende Fald mod Vest; det er derfor meget udsat for Vin- den. Træernes Højde varierer stærkt, og Forholdet mellem de to Arters Højde er ligeledes meget vekslende. Langs en Afdelingslinie, der skærer Rækkerne, har jeg paa forskellige Steder beskrevet Bevoksningen, maalt Træernes Højde og undersøgt Jordbunden. Idet jeg begynder fra Øst, skal jeg nedenfor meddele Undersøgelsernes Resultat. i. Bevoksningen ikke helt sluttet, men Jordbunden er dog overalt beskygget af Fyrrene. Disse ere i frodig Vækst, dobbelt saa høje som Granerne, der for øvrigt ogsaa se frodige ud, men have temmelig korte Skud. Vinden har paa dette Sted ikke kunnet øve nogen skadelig Indvirkning paa Fyrrenes Vækst. Højden var for Gran 10 Fod, for Fyr 21 Fod. Terrainet har svagt Fald mod Øst. Jordbunden: Sparsom Vegetation af Græs og Mos, 2—3 Tmr. Affalds- lag, 22 Tmr. Flyvesand paa stift Rødler. Rødderne gaa noo-et ned i Leret. Lokaliteten er aabenbart tiltalende for D Fyrren, mindre god for Granen, formodentlig fordi der er for langt ned til Leret. 2. Bevoksningen sluttet. Højden god for begge Arter, størst for Granerne, som øjensynligt i Løbet af nogle Aar helt ville overvokse og dræbe Fyrrene. Vinden skader næppe