Haandbog I Røngten Behandling

Forfatter: S. Nordentift

År: 1917

Forlag: DE FORENEDE BOGTRYKKERIER

Sted: AARHUS

Sider: 206

UDK: 537. 531

AF

S. NORDENTOFT,

OVERLÆGE, DR. MED

Bind 1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 232 Forrige Næste
90 er for grovt Skyts at bringe i Anvendelse (hvorfor den praktisk set ogsaa kun sjælden anvendes), og at den overfor de sværere Tilfælde har en ikke helt ubetydelig Mortalitet (af Søllings 76 opererede Tilfælde fra Rigshosp. Afd. D er saaledes 14 døde), der virker saa meget desto mere uhyggelig, som den tilsyneladende er lunefuld og og uberegnelig, og ikke særlig rammer de daarligste og mindst modstandsdygtige af Patienterne, men lige saa ofte netop de ikke særlig medtagne og dem, hvor man med størst Sandsynlighed kunde mene at turde regne med et godt Resultat, — ikke saa helt sjælden paa Operationsbordet. Aarsagen hertil er den ofte i Tilslutning til Operationen indtrædende »Hyperthyreoidisme« eller »Thymusdød«. Naar dertil kommer, at Hemistrumec- tomien ikke saa helt sjælden er utilstrækkelig og maa efterfølges af en senere Fjærnelse af en Del af den anden Lap, saa vil det formentlig deraf fremgaa, at Røntgen- behandlingen maa sejre som Normalbehandling, hvis den har blot nogenlunde gode Resultater. Da den nu erfaringsmæssig har det, saa bliver Slut- ningen formentlig den, at den bør anvendes i alle Til- fælde, og at Operation kun er tilladelig, naar den har vist sig ineffektiv. Den eneste Indvending, mani med Rette vil kunne gøre mod dette Standpunkt, skulde være den, at Röntgenbehandlingen spolerede Chancerne for Operationen ved at frembringe Adhærencer mellem Ijlandlen og Omgivelserne. Men denne Antagelse er nu tilstrækkelig gendreven fra mange forskellige Sider, og- saa fra chirurgisk Side, og opretholdes vistnok ikke mere af nogen. Uden at komme dybt ind paa Spørgsmaalet om Thymus’ Rolle ved Mb. Basedowii skal kun fremhæves, at den Anskuelse dog vistnok uden Modsigelse kan siges mere og mere at vinde Overhaand, at en Thymus-Lidelse eller Thymus-Hypertrophi spiller en større eller mindre Rolle ved en ringe Procent af Basedow-Tilfælde, og da særlig netop ved de svære Tilfælde. Der foreligger (sær- lig i de sidste Aargange af Bruns »Beiträge«) adskillige større Arbejder herover; der er offentliggjort Tilfælde,