Haandbog I Røngten Behandling

98 meget fremtrædende, og Patienten blev atter arbejds- dygtig. (— En særlig Interesse knytter sig til Hypophy- sens Radiotherapi, for saa vidt som Overgangen herfra til Behandlingen af Hjærnesvulster ellers jo er nær- liggende. —) Radiotherapiens Konkurrent paa dette Felt er jo kun den operative Hypophyseklomi. Men ikke blot har denne jo en betydelig Mortalitet, men den er ogsaa ret jævnlig foretaget uden Effekt. Dette ligger naturligvis i, at den ad den eneste mulige, nasale, Vej, altid er ufuld- stændig, og at man da stundom faar fjærnet for lidt eller ikke netop den Del, det drejer sig om (den forreste glandulære Del). løvrigt vil en fuldstændig Fjærnelse, selv bortset fra den operative Dødelighed, vistnok kom- promittere Livet. Og endelig maa Bedringen i mange af Tilfældene vistnok opfattes som blot Følge af For- mindskelsen af Hjærnetrykket, saa at en simpel decom- primerende Trepanation andetsteds maaske kunde have samme Virkning. Endelig bliver der en Minoritet af opererede Tilfælde tilbage, hvor Virkningen baadle har været god og specifik. Se »Om Røntgenbehandliing af Hjærnesvulster« af Forf. i »Ugeskr. for Læger«, 1917r Pag. 771. F. Binyrerne. Den nyeste Tids Paavisning af Adrenalinets IBetyd- ning for Blodtrykket og den experimentelle Fremkaldelse af Arteriosklerosen ved Adrenalininjektioneir har naturlig affødt Forsøg paa at paavirke den fornnodede Hyperfunktion af Binyrerne ved Røntgenbestraaliing af dem, og fra forskellige Sider foreligger der Meddtelelser om Forsøg herpaa, — Forsøg, som delvis paastiaas at have haft Resultat, og navnlig at have haft en vedi sæd- vanlig Maaling klart paaviselig Nedsættelse af dæt for- højede Blodtryk til Følge. Men fra alle Sider frem- hæves det naturligvis ogsaa, at nogen Udsigt til Resultat kun foreligger i Begyndelsesstadiet, medens fremskredne Caleiflcationer af Coronararterier, Femoralarteriem eller Hjærnearterierne naturligvis ikke paavirkes. Den truende