Haandbog I Røngten Behandling

101 Cap. VII. Røntgenbehandling af Lidelser i det lymphatiske System. A. Adenoidt Væv og simpel Hyperplasi af Lympheglandler. Alt adenoidt Væv og Lympheglandelvæv er excessiv 21 røntgensensibelt, og de adenofde Bestanddele er dem, der først forsvinder fra Vævene ved Røntgenbestraaling (f. Ex. de Peyerske Plaques og de solitære Follikler ved Røntgenbestraalinger af abdomen med store Doser). Der er sikkert ingen Tvivl om, at hypertrophiske Tonsiller og adeno'ide Vegetationer vilde svinde hurtigt og sikkert for Røntgenbestraaling, rimeligvis endda med ret smaa Doser; men da den operative Behandling er saa let og simpel, er der intet Felt for Røntgentherapien her, om- end Paavisningen heraf vilde have Interesse. Om Thymus er talt foran i et særligt Kapitel. Simple Glandelhypertrophier, f. Ex. efter Furun- culose, Scabies o. 1., er et taknemligt Objekt for Rønt- genbestraaling, men naa jo sjælden et saadan Omfang, at Patienten føler sig foranlediget til at lade sig be- handle. Luetiske Glandelsvulster er derimod ganske sik- kert refractære, medens de tuberkuløse ville finde deres Omtale i næste Kapitel. Denne store Røntgensensibilitet gaar igen i de fra disse Væv stammende Svulstformer: Sarkomer, der ud- gaa fra Tonsillen, fra Thymus, mange Mediastinalsvulster o. s. v. B. Leukæmiske Lidelser* Det vil formentlig af Hensyn til de mellem Leukæmi, Pseudoleukæmi, malignt Lymphom og Lymphogranulom existerende Overgange og den ofte vanskelige Differential- diagnose, være mest praktisk strax at gaa til Omtalen af det mest udprægede og særtegnede Sygdomsbillede i denne Gruppe, Leukæmien, for saa fra den at knytte Traadene til de andre.