Haandbog I Røngten Behandling

110 Cap. VIIL Tuberkuløse Lidelser. Til de røntgensensible Væv hører ogsaa de ved Tuber- kulosen optrædende pathologiske Væv. Dette er jo paa Forhaand ikke urimeligt, da de her optrædende Celleformer (epitheloide Celler og Rundceller) jo er lidet differentierede og Foetaltypen nærstaaende (og Kæmpe- cellerne vil rimeligvis ligeledes vise sig meget røntgen- sensible, maaske endog mest af de nævnte tre Former). Fungøse Masser, tuberkuløse Granulationer, Fistelgange, ulcera paavirkes derfor ofte gunstigt af Røntgenbestraa- ling, ogsaa tuberkuløse Knoglelidelser jævnlig. Men deres Radiosensibilitet er paa den anden Side ikke excessiv, staar ikke paa Højde med det adenoide og lymphoide Vævs f. Ex., saa at der i Reglen behøves længere Tid og Rækker af Bestraalinger for at bringe dem til Svund, som heller ikke altid er totalt. Og selv om deres Radiosensibilitet paa en vis Maade er lige saa stor som de pathologiske Vævs af epithelial Type (Cancer), saa er den anderledes, af noget anden Art, og noget for- skellig efter de forskellige Modervæv, hvori Tuberkulosen er udviklet, og de forskellige regionære Lokalisationer og den forskellige Dybde, hvori de findes (hvilke sidst- nævnte Forhold jo iøvrigt har nære Analogier i Can- cerens Røntgenologi). Medens f. Ex. Lupusknuder i An- sigtet kun vise forholdsvis ringe Radiosensibilitet og vanskelig bringes til at forsvinde, selv ved større eller eller langt hyppigere gentagne Doser, end et Epitheliom sammesteds behøver, saa paavirkes tuberkuløse Adeniter, i alt Fald ofte, meget gunstigt af mindre Doser og af en mindre penetrerende Straalekvalitet end tilsvarende regionære carcinomatøse Glandler. Overhovedet kan man vistnok opstille som gennemgaaende Regel, at tu- berkuløse Lidelser reagerer bedst paa noget blødere Sti aalekvalitet og en Del mindre Doser end cancrøse Lidelser, men til Gengæld kræve en hyppigere Gen- tagelse af Bestraalingerne. Dernæst, at de tuberkuløse