Haandbog I Røngten Behandling

167 han ender i, skal jeg begynde med lidt udførligt at gen- give Hovedpunkterne i hans Afhandling, — og det saa meget mere, som Heidenhains Anskuelser er bievne -re- fererede i vor hjemlige Fagpresse. Heidenhains Standpunkt og Conclusioner er saa meget mærkværdigere og mere paafaldende, som han tilsyne- ladende begynder i det helt modsatte Hjørne, fuld af Tro til Radiotherapien. Han fortæller meget underholdende om, hvorledes han indtil nu kun har ringe personlig Erfaring om denne, idet han kun i 1903 har behandlet to Patienter med inoperable ondartede Svulster, et An- sigts-Karcinom og et Mamma-Sarkom med (meget ufuld- kommen) Røntgentherapi, og dernæst aldeles ingen lige til 1913. Begge disse Patienter har holdt sig raske til nu, altsaa J 11 Aar. Under Indtrykket heraf og under Paavirkning af de stedse talrigere Meddelelser om Radio- therapiens Resultater fik han saa omsider i 1913 an- skaffet en moderne Røntgeninstallation og fik bestilt Radium, og rejste da, aabenbart en Del reserveret og vantro, til Munchen for at se nærmere paa Döderleins Resultater. Efter dér indgaaende at have undersøgt Dö- derleins radiumbehandlede Uteruskarcinom-Patienter og studeret de mikroskopiske Præparater, sammenfatter han sin Dom i følgende Ord (Pag. 27): »Was ich dort sah und fiihlte, erregte mein aufrichtiges Staunen«........ (Pag. 29): »Ich bin sehr skeptisch nach Munchen ge- kommen und sage ausdrucklich, ich konnte es nicht begreifen, dasz Kröni g, Menge und Döderlei n*) es wagten, auch gut operable Uteruskarzinome mit Mesothorium zu behandeln und die Operation des Gebärmutterkrebses vorläufig aufge- geben haben. J etz begreife ich es und wiirde an ih rer Stelle, werde, sowie ich Radium håbe, auch nicht anders handel n. Es ist schon jetz im Gegensatz zu rneiner frtiheren Meinung die Auffassung hinreichend begrundet, *) Alle Udhævelser af Heidenhain.