Haandbog I Røngten Behandling

195 hvorved der opstaar en stor rhombisk Defekt, hvori Ventriklen med pars horizontalis sup. duodeni og lig. gastrocolicum ligger fri og i den følgende Tid bestraales, først med ganske smaa forsigtige Doser for at undgaa Mavefistel, senere med større Doser. Eftersom tumor svinder, trække Randene af Bugvæggene sig en Del sammen, og fra Randene epithelialiseres tilsidst Ven- triklens Forvæg i omtrent Haandfladestørrelse, hvilket angivelig ikke skal forhindre, at Patienterne atter blev arbejdsdygtige (?) (i 4 Tilfælde af 9). Efter Resection vil han i suspekte Tilfælde (hvilket formentlig vil sige næsten alle Tilfælde) efter Helingen atter spalte Bugvæggen paa den ovenfor angivne Maade og bestraale. Om Detailler henvises til »Munchener med. Wochenschrift«, 1913, Nr. 16. Röntgenteknikens fremskridende Udvikling vil for- mentlig med Tiden bringe os saa vidt, at Resultatet kan opnaaes percutant Der foreligger allerede Meddelelser om smukke Resultater, som har kunnet demonstreres paa Røntgenbilledet, hvor »Tumordefekten« blev mindre og mindre og tilsidst helt udfyldtes. Se ogsaa »Miinch. med. Wochenschr.«, 1915, Nr. 3. C. intestinalis. Cancer coli har jo, naar den kommer tidlig nok til Operation, ret gode Chancer, og- saa for blivende Recidivfrihed (langt bedre end Ventrikel- canceren), og da Resultaterne af Radiotherapien ikke er særlig gode, vil de operable Tilfælde fremdeles tilfalde Chirurgien. I de inoperable Tilfælde vil man maaske bedst vælge at lægge en anus præternaturalis ovenfor tumor, lægge tumor blot i stort Omfang (som efter Fin- sterers Methode ved Ventrikelcanceren) og saa bestraale. Det er i jo i hvert Fald Patientens eneste Chance, idet Tarmcanceren vistnok absolut er for lidt røntgensen- sibel til, at Bestraaling gennem Bugvæggen skulde have Chancer. C. recti har ligeledes hidtil været et forholdsvis utaknemligt Objekt for Radiotherapien, men væsentlig kun for Radium- og Mesothoriumbehandling, som liar 13*