Haandbog I Røngten Behandling

12 en Del Plads og være vanskelig, forbigaaes det her, uanset den epokegørende Betydning, disse Undersøgel- ser har haft for Røntgenfysiken. En klar og forsttaaelig Fremstilling findes af Gerlach i Strahlentherapie VIL 2. Pag. 537. — Næsten alle kemiske Stoffer, særlig Metallerne, har den Egenskab, naar de træffes af Røntgenstraaler, da selv atter at udsende Røntgenstraaler, saakaldte Sekun- dærstraaler. Men hvert enkelt kemisk Slof reagerer kun med Sekundærstraaler paa primær Bestraaling af en vis bestemt Kvalitet (Haardhedsgrad), medens Straa- ler af andre Haardhedsgrader ikke fremkalder Sekun- dærstraaling. Den udsendte Sekundærstraaling er homo- gen, af en for hvert enkelt Stof ejendommelig bestemt Haardhedsgrad, og det enkelte Stofs Sekundærstaaling fremkaldes kun af Straaler, der har et Halvverdilag (i Aluminium), som er mindst P/2 (1.46) Gang saa stort som Sekundærstraalingens Halvværdilag, og ophører, naar Primærstraalingen er enten blødere eller haardere (dog med lidt Spillerum opad i Haardhed). Sekundær- straalingens Haardhed tiltager med Atomtallet; Alumi- nium med sit lave Atomtal (27) udsender kun Sekundær- straaler ved, Paavirkning af Straaler af en saadan Blød- hed, at de overhovedet næppe forekomme i et korrekt drevet Therapirør. Disse Sekundærstraaler opstaa paa følgende Maade: Hvor Røntgenstrålerne træffe paa Stof af en eller an- den Art, paavirke de det saaledes, at der sønderdeles Atomer, at Atomerne paany spaltes i deres negative Elektroner og deres positive Rest (derfor ionisere Rønt- genstraalerne f. Ex. Luften og gør den ledende for Elek- tricitet, og denne Evne benyttes i lonometret til at maale Røntgenstrålingens Intensitet). Der opstaar med andre Ord a Straaler og Straaler ved Atomernes Sprængning, a Slraalerne absorberes saa at sige paa Stedet og er iøvrigt lidet kendte, medens Slraalerne, idet de træffe Naboatomerne og »bremses« af dem, paany give Oprindelse til nye Røntgenstraaler, altid af ringere Haardhed end de oprindelige. Disse fremkalde