Haandbog I Røngten Behandling

14 Straalekilden (som ved Dybdebehandling) sees det let. at Paavirkningen (Dosis) bliver mindre og mindre, efter- som Dybden bliver større, men ogsaa, at denne Forskel bliver mindre, jo større Afstanden er. Er der f. Ex 5 elm Forskel paa de to Planer (f. Ex. Hudoverfladens og et Epithehoms dybeste Udløbere, eller mellem en tumors Overflade og Underflade), — da sees det let at naar Straalekilden er i 1 ctm Afstand fra det nærmeste Plan (Overfladen), da faar dette (ceteris paribus og uden Hensyn til Absorptionen) en 25 Gange saa stærk Paa- virkning som det dybere Plan £ = ±). Men flyttes Straa- lekilden til 20 ctm Afstand fra det nærmeste Plan bli- y.er PaaZkni“§en ,kun i‘4 Gang saa stor, som’ det perneresf^, = is° = |). Dette Forhold er af gennemgri- bende Betydning for Vurderingen af Virkningen hen- holdsvis af Radium og Røntgenstraaler. 3) Indfaldsvinklen. Jo mere skraa Indfalds- vinklen bliver, desto større bliver det Areal, som Straa- lekeglen dækker (se Fig. 5) og desto mindre Paavirkningen altsaa for hver Areal-Enhed (f. Ex. Kvadratcentimeter) Fig. 5. og for parallele Straaler (Sollys), hvor Afstandsforskellen mellem de to Planer eller mellem det skraat ramte Plans enkelte Dele forsvinder, forholder Virkningen paa det skraat ramte Plan sig som hvor a er Indfalds- vinklen (Vinklen mellem Straaleretningen og den vinkel- rette paa Planet, som jo kan svinge fra 0 til 90°, cos a altsaa fra 1 til 0). Er Straalekilden nær, kommer foruden Indfalds- vinklen ogsaa den forskellige Afstand i Betragtning, og hvis Virkningen paa en Flade i 1 ctm Afstand fra Straalekilden og i lodret Stilling til Straaleretningen kaldes 1, er Virkningen paa en Fladedel i Afstanden a og under Indfaldsvinklen a = e(ga. Er i Centrum af en Straalekegle Afstanden 17 ctm og Indfaldsvinklen 90, i