Haandbog I Røngten Behandling

19 lem den therapeutisk virksomme Dosis og den skadelige Dosis. Simplest sees dette ved Røntgenbestraalingens Anvendelse til forbigaaende Epilation (f. Ex. for favns). Ved Brug af forholdsvis bløde Straaler, som de anvend- tes i Radiotherapiens Barndom, er 1 S. N. (o: den Dosis, som forandrer Sabouraud-Noiré-Tablettens Farve fra Teinte A til Teinte B) den passende Dosis, men en for- holdsvis ringe Overskridelse medfører Risiko for blivende Epilation, (og da denne Dosering er ret usikker, er Ri- sikoen ikke helt ubetydelig). Anvendes derimod haarde Straaler, opnaaes forbigaaende Epilation ved en vis, er- faringsmæssig bestemt, noget højere Dosis; men denne kan overskrides meget betydelig uden at blivende Epi- tation indtræder. Forholdet fremgaar af følgende Schema: Ved et Halvvær- -Wehnelt er for voxne Epilations- dosis Erythem- dosis auag ai 1 mm Alumin. 7^2 10 x 10 x 1-6 » » 10 12 x 12 x 1-8 » io + J/2 mm Alumin. 14 x 20 x 2 » » 10+1 » 16 x 23 x 2-25 » » 10 + 2 » » 18 x 26 x 2-5 » 10+3 » » 20 x 30 x 5 » » 13+4 » » 25 x 40-50 x Begrundelsen af dette Forhold er da den, at den bløde Straaling for Størstedelen absorberes i de over- fladiske Hudlag og bl. a. i Haarpapillerne og skader dem, medens de haarde Straaler passere dem uden at skade dem i tilnærmelsesvis samme Grad og først ab- sorberes i de dybere Lag eller overhovedet ikke*). *) Dersom det var givet, at den biologiske Virkning var di- rekte afhængig af Absorptionen (et Spørgsmaal, hvorom der ikke hersker Enighed), saa vilde det jo let kunne tænkes, at Straalin- lingen blev for liaard til at fremkalde nogen Virkning, idet den simpelthen passerede Vævet uden at absorberes i nævneværdig Grad. For hver enkelt bestemt Vævsdybde vilde der da være en 2*