Haandbog I Røngten Behandling

40 set ét utvivlsomt Exempel paa. Langsomt forandrer nu Huden over den sig, bliver slet ernæret, infiltreret, stiv, hvid-rød, saa begynder Epidermis at løsne sig, der dan- ner sig en Excoriation og endelig en gullig belagt Ulce- ration, hvis Bund er den nekrotiske stive plaque. Paa Excoriations- Tidspunktet ligner Affektionen en uhyre stor haard Chanker, senere et uhyre ulcus molle. Nu forviskes Billedet ved Sekundær-Infektion, som fremkalder stinkende Decomposition. Udviklingen er overordentlig langsom; gennem Maaneder sker saa at sige ingen Forandring. Først uhyre langsomt, i Løbet af Halvaar, udstødes det nekrotiske Væv, der danner sig Granulationer og indtræder Heling med stort Sub- stanstab og Ar, — dog knapt saa stort, som man paa et tidligere Stadium kunde vente. Affektionen er tidt overordentlig smertefuld, idet der saavel er spontane, neuralgiske Smerter som en uhyre Hypersensibilitet af ulcus for Berøring, for Lufttørring og for Paavirkning af næsten alle Forbindstoffer, Antiseptica, Salver o. s. v. Til andre Tider kan den være temmelig indolent. Undertiden sker Infektionen af den nekrotiske Plaque vistnok ikke gennem Huden, men paa et tid- ligere Stadium, medens denne endnu er forholdsvis intakt, ad hæmatogen Vej, hvorefter Huden meget hur- tig medinddrages og ulcererer. Undertiden kan Heling vistnok indtræde, uden at det kommer til Ulceration, idet en saadan plaque forsvinder igen umærkelig, som den er kommet. Denne Lidelse forklares kun — men ogsaa fuldt ud — ved en elektiv (og ogsaa ved pathologisk-anatomiske Undersøgelser paavist) Paavirkning af Kapillærernes Endothelier, hvorved Kapillærerne blive ufarbare og gaa til Grunde, og en komplet Ischæmi af Vævet ind- træder. Har Dosis været særlig stor og Straalekvaliteten særlig haard, indskrænker Nekrosen sig ikke til det subcutane Væv, men inddrager ogsaa de dybere lig- gende Væv. Saaledes kan Bugmusklerne gaa til Grunde svarende til Bestraalingsfelterne, — hvorved dog i Reg-