Haandbog I Røngten Behandling

46 vævenes Uskadthed og deres Evne til at medvirke ved Karcinomets Opløsning. — Der er utvivlsomt en Sand- hedskærne i dette Synspunkt, men først Fremtiden vil afgøre, hvor meget deraf der er rigtigt og paa hvilke Punkter Theorien maa modificeres. Nærmere under Cancerbehandling. Til Slutning skal omtales, at Radiosensibiliteten vistnok er noget forskellig paa de forskellige Hud- partier og paa samme Hudpartier under forskellige For- hold. Erythem og Pigmentering opstaar saaledes vistnok ved samme Dosis lettere paa abdomen. end paa Ryggen, lettere paa Extremiteternes Bøjeside end paa deres Strækkeside og let paa Halsen, men her efter manges Mening lettere paa Basedowpatienters Hals end paa sundes. Sligt unddrager sig jo imidlertid let exact Paa- visning. Er Huden gjort blodtom, ved Kompression eller ved Adrenalin-Injection, da er den mindre sensibel og taaler højere Doser. Det er fra mange Sider paastaaet, at nogen Idio- synkrasi for Røntgenstraaler ikke existerer, og det er i hvert Fald sikkert, at den er meget sjælden og at den forøgede Reactions Grad ikke er særlig stor. De faa meddelte Tilfælde kan forklares paa anden Maade (ikke omtalte Bestraalinger andetsteds før eller efter den, der faar Skylden, — ikke observerede Fejl ved Bestraalingen, f. Ex. forkert udmaalt Afstand eller Dosis, Afgliden af Blyafdækningen, Utætheder i Kassen o. s. v., endelig Hypersensibilisering af Huden ved Dia- thermi, Oudins Resonateur, Cholininjectioner o. 1. og navnlig ved forudgaaende Røntgendermatitis, som ofte efterlader varig Hypersensibilitet). — Næsten alle Slimhinder har en overordentlig stor Resistens mod Røntgenpaavirkning. Dette gælder allerede Prolabiet, men fremdeles i udtalt Grad Mundens og Svælgets Slimhinde, Vagina og collum uteri, samt rectum, hvor den af Huden taalte Dosis i Reglen kan overskrides betydeligt uden Skade. — Til dette Kapitel vil naturlig slutte sig en Omtale af Bestræbelserne for ad kunstig Vej at forøge eller for-