Haandbog I Røngten Behandling

62 dens Munding (af lakeret Blik) berørte Lampekassen -r derimod maa dens Kabel holdes ude fra Tillednings- kablerne. Nyankomne Therapilamper er næsten aldrig haarde nok, idet Fabrikerne principmæssig ikke leverer dem haardt udpumpede. Saavel for dem som for en ældre Lampe, der tilfældig er bleven overreguleret, kan da den Opgave foreligge, at gøre Lampen haardere. Dette kan ganske vist ske hurtigt og let ved at kable den forkert i, lade Strømmen gaa den forkerte Vej gen- nem den (altsaa i en vis Forstand drive den udelukkende ved Slutningslys) paa temmelig lav Strømstyrke. Men det er en for Lampen overmaade skadelig Procedure^ som forkorter dens Levetid i høj Grad, og derfor nogetr som man kun i Krigstider i en meget snæver Vending griber til. Et sundere og mere holdbart Resultat opnaas ved at lade Lampen gaa længe (halve og hele Timer) paa ganske svag Strøm (1 M.-A. eller saa), hvilket er en god og nyttig Kur for nye Lamper. Endnu langt bedre og hurtigere virker dette, hvis Forbindelsen mellem Anoden og Antikathoden afkables saaledes, at Antikathoden er ude af Kabelforbindelse. — Tilbage staar endnu kun at omtale Filtrerings- spørgsmaalet. Efter at man før den Tid kun havde benyttet Filtre af Papir, Læder eller Tøj for at udelukke de allerbløde- ste Straaler fra Huden (med tvivlsomt Resultat, fordi f. Ex. Læder udvikler en blød Sekundærstraaling), begyndte i 1911—12 Brugen af ganske tynde Aluminiumsfiltre (i/4—x/2—1 mm), og da man ikke kunde undgaa hurtig at blive klar over den overordentlige Skaanen af Huden, der var Følgen, og den langt bedre Dybdevirkning uden Overfladelæsion, steg Filtertykkelsen hurtig, først til 3, senere endog til 4 og 5 Millimeter Aluminium, indtil der atter indtraadte en Reaction, idet gunstige Forsøg viste, at der ingen praktisk Fordel var ved Tykkelser over 3 mm. (Spørgsmaalet er dog næppe aldeles definitivt af- gjort-