Haandbog I Røngten Behandling

75 definitivt, ved mindre Doser temporært, og de samme Virkninger og Fænomener opstaa, som ved operativ Kastration og efter det naturlige Klimakterium, saasom klimakteriske Udfaldssymptomer, Svind af tilstedeværende Fibromyomer. Jo nærmere Individet er det naturlige Klimakterium, desto mindre er den hertil nødvendige Røntgendosis. Alle herhen hørende nærmere Forhold er væsentlig studerede og oplyste ved Fibromyombehandlingen, hvor- til der henvises. Her skal endnu kun omtales, at den hertil fornødne Dosis formentligt er kendt, bestemt med formentlig ret stor Nøjagtighed (saavidt man kan dømme derom af Literaturen, uden egne Kontrolundersøgelser) af Friedrich & König. Hos 160 Kvinder har de opnaaet blivende Amenorrhoe ved 1 Bestraaling gennem 1 Felt (ved Hjælp af Zinkfilter og Coolidge-Rør) og samtidig bestemt Dosis ved iontometriske Maalinger paa Huden og i Vagina. De mener saaledes at have bestemt den Dosis, som det er nødvendigt at applicere i Dybden, paa Ovariets Plads, til Vs Erythemdosis, ø: x/6 af den Dosis, som paa Huden frembringer de første netop syn- lige Forandringer. Kontrolundersøgelser fra anden Side vil jo formentlig ikke lade vente altfor længe paa sig. 1. Fibromyomata uteri. Ved Røntgenbestraaling af Hypogastriet og Sakral- regionen hos Patienter, der lider af Fibromyomer, op- naaes i c. 95 % af Tilfældene eller endnu mere Ophør af Metrorrhagier og andre sygelige Symptomer og Svund af Svulsterne. Jeg skal ikke her komme nærmere ind paa Spørgs- maalet om Fibromyomernes Pathogenese og deres Af- hængighed af Ovariet. Mange Forskere ville jo søge den første, egentlige Aarsag til disse Svulstdannelser i Ovariet, i en Hyperfunction eller Dysfunction, specielt maaske af Ovariets interne Sekretion, som gennem Irritation og Hyperæmi af og abnorm Væxtimpuls til Uterinvæggen skulde foranledige den lokale Hypertrophi i dennes