Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

108 14. (Dm den Grad af Modenhedf S erden bøv have naar den indhostes. ©c sire Sædearter: Hvede, Rng, Byg og Havre ansees tjenlige til at indhostes, naar Kjernerne ere nogenlunde haar- Le. Modenheden kjendes desuden derpaa: hos Hveden, at hele Straact, især Knæet, er blevet bruunt; hos Rugen, at Straact er hvidgnnlt og at Kjernerne falde af, naar man med en Hat siaaer jcvnt i den; hos Bygget, at Straact har mistet de rode Striber og at Året er bruunt og begynder at hænge ned; hos Havren, at alle eller de fleste Ar ere hvide i Toppen. Nogle hoste Bygget og Havren, naar Arene staae i fnld Rede. Havren bor man ikke lade blive fuldkomment moden; thi man lober da Fare for, at det bedste afstodes ved Meiningen, endog om denne skeer i stille Vcir. Naar derfor den største Deel af Afgrøden ,er saa nær Modenhed, at Kjer- nen, ved at trykkes mellem Fingrene, ikke længer viser sig melkeagtig og blod, da kan den hostes. — Erter og Vikker an, sees for modne, naar de fleste Bælge ere brnne, og Boghvc- den, naar en vis Deel af Kornene ere brnne, og bor disse soges blandt de ncderste Rismer; thi det er noksom bekjendt, at der ansættes de fyrste Korn, hvilke kunne være modne, ja endog betinge Hestningen, medens endnu Toppen blomstrer. Boghveden kan, især i vaadt Veir, afmeies for alle Korn ere modne, da den, ved Hjelp af sin saftige Stilk, kan eftermod- nes medens den ligger paa Skaar, eller naar den sættes paa Toppen i Hobe. Fordi Provstic-Rngens Kjerner lettere falde af, end den almindelige jydsie Rugs, have Nogle tilraadet, ikke at lade him S«d naae fuld Modenhed. Imidlertid er herimod be-