Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

1. A. Jordernes Beskaffenhed. f)?æ^cn overalt i Randers Amt, dog især i de bedre Egne, finder en meget hyppig Afvcxlmg Sted mellem de frugtbarere og de magrere Strsg. Overgangen mellem begge er ofte gansie plndselig, fan al man fra den stjonneste Egn ikke sjeldcnt seer sig paa cengang hensat enten til cn ede Hede, hvor man un, dertiden træffer Spor af fordums Skove, eller til vidtudstrakte Kjærstrækninger, der i ældre Tider have staact under Vand, ja maasiee dannet ikke ubetydelige Indsoer eller Bugter af Kattegattet, men som nu for det meste ere tørre og frembyde god Lejlighed til Fædrift. I det Hele taget er den vestlige Deel af Amtet mere begunstiget af Naturen end den østlige. Omgivelserne norden og vesten for Kaloe Viig, eller cn Part af Hsterlisberg Herred, cn Deel af Galten Herred, saasom Vissing-, Galten, og Voldum Sogne med Hovcdgaardcn Clausholm, samt Egnen norden og -sten for Randers, navn- ligen den Deel af Støvring Herred, der grændser mod Ran- ders Fjord, saavelsom ogsaa Sognene Gjerlev og Dalbycover i Gjcrlev Herred, og det meste af Rongsse Herred, — ud- gjore de srugtbareste Strækninger af Randers Amt. Af magre Sandjorder og Hedestrækninger ere de fleste langs med Kysten af Mariagclfjord, saavelsom i den brede Landtnnge — om den saa maa kaldes — der strækker sig ud i Kattegattet. Ogsaa Nsrrehald Herred har store Heder, men de ere af cn langt bedre Beskaffenhed end i hine Egne, da de for det meste have et lecrblandct Overlag. Dog finder man ogsaa i de ringere Dele af Amtet enkelte Pletter, som ved et frugtbart, muld Randers Amt.