Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

2 og leerblandet Jordsmon udmærke sig fra den §vrige Egn. Forholdet imellem de gode leermuldede Horder og de magre Sandjorder i Amtet kan udentvivl antages at være som 3 til 5. Adskillige Skrog udmærke sig ved Kalkriighcd, især Egnen om Clansholm og næsten den hele søndre Side af Kolind Snnd, samt nogle Strækninger ved Kysten fanben og norden for Gre'n- aae, og ved Mariager Fjord. Overhovedet er Kornavlen at ansee som den vigtigste Er- hvervskilde for de østlige Egnes jordbrugere; Qvægavl og Hesteopdræt derimod nf størst Vigtighed i de vestlige Egne. I det vi, efter denne almindelige Skildring af Amtet, skride til en nølere Beskrivelse af Jordernes Beskaffenhed i de sorfljelligc Egne, vende vi os fyrst til Galten Herred: Den nordre Deel af Herredet langs Gudenaac har gode Sandjorder med Hclding mod Nord; divse Jorder strække sig dog ikkun 4 Miil mod Syd ned i Herredet og hcnhsre til Byerne Laurbcrg, Væth, Tebbestrup og Vorrnp samt til Gaar- dene Lsistrup og Frisenvold med Parceller. Disse Byer og Ejendomme have betydelige og gode Enge langs med Guden, aae, saavelsom og Byerne Zebcrg, Vcerum og Haslum. ) hele den sondre Deel af Herredet og paa et lidet Strog syd for den nysomtalte Strækning cre Jorderne enten lecrsandedc eller sandlerede, paa de fleste Steder med passende Muldblanding. Underlaget er her for det meste leret, men indeholder næsten overalt en for Prodnctioncn skadelig Suur, hed, formedelst de mange Vandstader, Sumpcr og smaa Mo- ser, her findes, og som kun paa faa Steder erc udgravede. I denne Deel af Herredet haves ikke egentlige Enge, men dog bjerges en Deel H§e i Lavningerne mellem Agrene; ved Udgravning kunde dette H-e seerdeleL meget forbedres og for- yges. Tvers igjenncm Herredet fra Vest til findes til Byer- ne Lccrberg, Vissing, Henge, Erslev, Amstrup, Asiildrup, Ginncrnv og Hallingdrup, stcerktlcrcde Jorder, med leret og paa sine Stedet mergekagtigt Underlag; H-bjergningen staaer her i et passende Forhold til Agermarkerue. Udentvivl er Mergelen sjelden paa de fleste Steder i Galten Herred; i