Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
141
flere Rcsourcer begavede Bander i den gode Egn norden for
Randcrs, samt enkelte andre velhavende Gaardmænd, befatte
sig tillige med Qvcegfedning; de fede ikke blot Stude, men
ogsaa Koer, og holde omtrent et lige Antal af begge. Af de
Sidste udseer man til Fedning dem, der etc de ringcsie Mal-
kekoer.
Under Krigen gaves mange Heste- og Qvæghandlere
blandt Beboerne af Amtets bedre Egne, især mellem Randers
og Aarhnus. Men deres Tal er siden betydcligen aftaget; i
deres Velmagtsdage levede de hsit, og mange af dem maae
nu fortjene deres Udkomme ved at arbcide for Andre. Uden,
tvjvl er det ogsaa en Daarlighcd at ville være Agerdyrker og
Qvceghandler tillige; thi det Forste fordrer, at Manden stedse
er hjemme, og det Sidste, at han altid er ude. En af De-
lene maa,da forsømmes, og det bliver gjcrne Avlsbruget, som
maa lide derunder, ei alene fordi det er lettere at ride end at
gaae, men vel og fordi Personen ikke kan figurere saa meget
bag Ploven, som paa Ryggen af cn Hest.
Paa Hcdcstrogene i de nordlige Herreder udgjore Faar
sædvanligcn Bondens Hovedbescetuing; imidlertid sælger han
ogsaa jevnligcn et Ungnsd.
Uagtet adskillige Landmænd Udenfor Bondestanden have
ophsrt med den usikkre Studehandel og valgt Kser til Besæt-
ning, saa holdes dog endnu paa de fleste Hcrregaarde alene
Stude som Hovedbcsætning, i hvor ringe det Udbytte end er,
disse for Hicblikket kaste af sig. Haab om, at en heldigere
Tidspunkt igjen kan indtræffe for denne ikkun faa Aar tilbage
endnu for de jydsic Landmænd saa indbringende Handclsgrecn,
afholder vist flere af disse fra at foretage nogen stor Foran,
dring ved deres O.v«gbcsætning. Andre, som maaflec ønskede
at anlægge Mcierie, hindres derfra af Mangel paa rummelige
og tilbørlige« indrettede Melkestucr, samt fornødne Meierie-
redsiabcr, hvis Anskaffelse kræver en ikke ubetydelig Bekost-
ning.
Tidsomstændighederne have nydt mangen Landmand til at
sælge af Besætningen for at tilvejebringe de fornødne Udgifter,
og derimod for Sommermaanederne at bortleie nogen Græs-