Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
141 flere Rcsourcer begavede Bander i den gode Egn norden for Randcrs, samt enkelte andre velhavende Gaardmænd, befatte sig tillige med Qvcegfedning; de fede ikke blot Stude, men ogsaa Koer, og holde omtrent et lige Antal af begge. Af de Sidste udseer man til Fedning dem, der etc de ringcsie Mal- kekoer. Under Krigen gaves mange Heste- og Qvæghandlere blandt Beboerne af Amtets bedre Egne, især mellem Randers og Aarhnus. Men deres Tal er siden betydcligen aftaget; i deres Velmagtsdage levede de hsit, og mange af dem maae nu fortjene deres Udkomme ved at arbcide for Andre. Uden, tvjvl er det ogsaa en Daarlighcd at ville være Agerdyrker og Qvceghandler tillige; thi det Forste fordrer, at Manden stedse er hjemme, og det Sidste, at han altid er ude. En af De- lene maa,da forsømmes, og det bliver gjcrne Avlsbruget, som maa lide derunder, ei alene fordi det er lettere at ride end at gaae, men vel og fordi Personen ikke kan figurere saa meget bag Ploven, som paa Ryggen af cn Hest. Paa Hcdcstrogene i de nordlige Herreder udgjore Faar sædvanligcn Bondens Hovedbescetuing; imidlertid sælger han ogsaa jevnligcn et Ungnsd. Uagtet adskillige Landmænd Udenfor Bondestanden have ophsrt med den usikkre Studehandel og valgt Kser til Besæt- ning, saa holdes dog endnu paa de fleste Hcrregaarde alene Stude som Hovedbcsætning, i hvor ringe det Udbytte end er, disse for Hicblikket kaste af sig. Haab om, at en heldigere Tidspunkt igjen kan indtræffe for denne ikkun faa Aar tilbage endnu for de jydsic Landmænd saa indbringende Handclsgrecn, afholder vist flere af disse fra at foretage nogen stor Foran, dring ved deres O.v«gbcsætning. Andre, som maaflec ønskede at anlægge Mcierie, hindres derfra af Mangel paa rummelige og tilbørlige« indrettede Melkestucr, samt fornødne Meierie- redsiabcr, hvis Anskaffelse kræver en ikke ubetydelig Bekost- ning. Tidsomstændighederne have nydt mangen Landmand til at sælge af Besætningen for at tilvejebringe de fornødne Udgifter, og derimod for Sommermaanederne at bortleie nogen Græs-