Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

142 , Ning, hvorved dog altid haves en sikker Indtægt. Ved flere storre Gaarde ere 50 til 100 Kavallerieheste indtagne paa Græs. Paa Hsgholm græssedes i Sommeren 1824 endeel i Vensysscl og Salling opkjobte Stude, tilhørende en Qvcrg, handler og bestemte til Udf-rscl; ogsaa paa Rosenholm var lejet Græsning for 50 Stude. Til de Gaarde, som nu have Meierie, hore Rugaard, Katholm, Mcilgaard, Vosnæsgaard, Schicringmunkgaard, Clans- holm. Meieriebesætningcn paa Rugaard, bcstaaende af 150 Koer, er bortforpagter paa 20 Koer nær. Af hver Koe giver Forpagteren aarligen en Fjerding Smsr og et Lpd. Ost; men han har, fornden fri Boepæl og Brændsel, 10 Tdr. Rng og 10 Tdr. Byg. Paa Katholnk holdes 150 Koer; desuden no- get Ungqvæg. Paa Vosnæsgaard, der tilforn havde Stude til Besætning, holdes nu 170 Koer, som alle ere af jydsk Race, da man h'ar befundet, at disse malke ligesaa godt som de store Marskkser, uagtet Græsgangene til denne Gaard ere fortrinlige. Dette Meierie er udentvivl et af de bedste i Jyl- land ; det er i en sifon Orden og giver et efter Tiderne rigt Udbytte. Her regnes en halv Tsnde Smsr aarligen af hver Koe. Saavel paa denne Gaard, som paa de fleste andre Mcieriegaarde, haves Kjcerneværkcr, som drives ved en Hest. Det kan bcmcerkes, at de Karborster, som bruges i gode Meierier, ere decks af Lyng, dcels af Svinehaar; med hine firuppes Karrene før Kaagningen, med disse efter samme; herved holdes Karrene fnldkomnest rene. Melk og Fløde sies som oftest igjenncm Haarsigter. I Randers Amt, som Udentvivl i hele Osteregncn, er Svineavlen ikke af nogen Betydenhcd. De fleste Gaardbebocre have en grisebcerende Soe, men sælge for det meste Tillægget, paa et Par Stykker nær, i en Alder af 4 Uger. Ved Inle- tider flagtcs Soen og en Griis til Bondens Huusholdning; en anden Griis overs-des som Griscsoe for ncestc Aar.