Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

143 19. -Heste-Opdrcet. Eenstemmigen paastaaes, at Hesteavlen ikke er hvad den har været, især i Begyndelsen af Udstykningsperioden, men at den er aftagen baade i Henseende til Racen og til Hestenes Antal. Man angiver som Aarsagcr dertil: a) Uttder Krigen vare Hestene i hsi Prirs. Derved friste- des Mange til at sælge de bedste Hopper og beholdt da de svagere tjl T(llæg, hvorved Racen nodvendigviis maatte tabe i Godhed. Nu nodes Mange til at sælge af Trang, hvoraf Folgen er den samme, da de fortrinligste Dyr fsrst afsættes. Dcsndcn er Afscetningen for Tiden ringe i Sammenligning med hvad den har været, saa at Landmanden ikke har den Opmuntring, som for, til at sorge med Omhu for Racens Vedligeholdelse eller dens Forædling. li) Tilforn havdes «Stutterier ved de fleste Hcrregaard, og Hingster holdtes her til Afbenyttelse for hvert Godses Bonder. Disse Srnttcrier eristere ei længer, beeid formedelst Herre, gaardenes Adsplittelsc, —, som altsaa i denne Henseende ikke har havt heldige Folger, — og deels fordi det nu ansees for, declagtigere at holde Kser eller Stude paa de Herregaarde, der endnu ikke erc udstykkede. Hingstholdct er gaaet af Brug; kun Faa have og Evne til at anskaffe og holde kostbare Heste. Gode Hingster ere der- for saa sjeldne, at der undertiden ikke findes een i flere Her- reder. Blandt de Herrcgaardsstutterier, som tilforn fandtes i Randers Amt, udmærkede sig især de paa gl. Estrup, Scheel, Overgaard og Dronningborg, hvilket sidste holdtes for Konge? lig Regning. Af disse Stutterier findes nu intet Spoer til- bage, undtagen forfaldne Staldbygninger; den for 12 Hlng- ster og 12 Hopper indrettede beqvemme Stald paa Gammel-