Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
184 24. Fortrinlige Avlsbrugers. ©ef Misforhold, som i be filtrere Aar har funket Sted i Priserne paa Amdmandens Producter og paa de fleste F-or- nodenheder, han maa kjobe, har været føleligt for Alle, og ødelæggende for Mange. Den forhen rige Godseier saae man at lnaattc i Armod forlade den Eiendom, soin hans Slægt i Aarhundrcder havde besiddet, — den i bedre Dage velha, vende Gaardmand at maatte tjene sit Brod som Qvæghyrde, ~~ lk^lte Herresæder at forfalde, Borgsale at benyttes til Kornlofter ), Bondergaarde at stqae -de og true med at ned, styrte og Lodderne dertil at ligge udyrkede. Ssrgelige Be, tragtninger, — kun lidet opmuntrende for Agerdyrkeren til at fhæfcc efter ct helere Maal i hans Fag. Virkeligen have de knækket Modet hos mangen forhen duelig og driftig Landmand og gjort ham ligegyldig for hvad der omgiver ham. En stor Lykke er det dog, nt Standen tæller andre, med mere Sjæls, , styrke begavede fordomsfrie Mænd, som ikke lade sig kue af ' Tidens Trængsler, men som, i det de indsee Nødvendigheden af at maatte syge styrre Udbytte af Ageren saafremt de ville bestaae, ved deres Erempcl stifte meget Gavn i deres Kreds Umiskjendeligt er det og i flere Egne, at Sands for et her^ sigtsmæssigere Agerbrug der er vaagnct, og (({fertigen vil den efterhaanden mere øg mere udbrede sig, ogsaa blandt Bonde- standen. Men, under de nærværende, isærdeleshcd for den agc'lbrugende Klasse, ugnnstige Tidsomstændigheder, gives der *) Ikke fordi man nu har større Forraad af Korn liggende end før, men fordi man ei har Evne til at vedligeholde Tagvær.