Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

185 kun Faa, der have Evne tit nt indf-re Forbedringer i Avls, bruget, om de end, ved Erfaringer fra andre Steder, cre overbeviste om Gavnligheden af en Forandring i dette, og kunde onsie at iværksætte ben. Adskillige gives der dog, hvem det endog under trange Kaar er lykkedes nt overvinde de Vanskeligheder, som Con- juncturerne lægge i Deien for Udførelsen af flige F-orbedrin- ger. Disse 2lgerdyrkere fortjene saameget mere deres Lands, mcends Erkendtlighed, som de have vrist, at det, ogsaa i en uheldig Periode, er muligt, ved uafbrudt Stræben, at gaae frem til det Bedre. Saavel blandt de storre som de mindre Avlsbrug, kunne flere opvises, der cre mcerkeligen fremskredne ved Hjelp af Udgrsftning, Mergling, forbedret Dyrkningsmaade, et derved forøget Qvæghold, m. m. Af storre Gaardcicre, hvis Færd som Agerdyrkere fortjener Opmærksomhed, kunne nævnes: Ca, pitain Lichtenberg, Stamherre til Bidstrup, Eier af Gaarden Loistrup, Proprietair Ladiges paa Vosnæsgaard, Proprietair Schmidt paa Skieringmnnkgaard, Kammerraad Secher paa Skaffyegaard, Proprietair Hviid paa Sorvad, Ovcrkrigscom/ missair Ingcrslcv paa Rngaard, Baron Adler paa Hegholm, Overkrigs-Commissair Secher paa Ostergaard, Krigsraad og Herredsfoged Wescnberg paa Dronningborg Molle, Overkrigs, Commissair Secher paa Ssdringholm, Proprietair Ring til Trinderup, med flere. Betydeligt Merglingsarbeide er og bliver iværksat ved Wosnæsgaard, Skaffscgaard, Rngaard, Mollerup, o. si. Gaarde. Ved næsten alle de nævnte Ejendomme brngcs enten Reenbralk eller Brakfrugtavl, Hnnsdyrcncs Forædling lader man sig og her være magtpaaliggende. Gaarden Trinderups Avling udvi, des aarligen ved Hedejorders Opdyrkning, og et herligt Van- dingsanlæg findes her iværksat. Blandt Avlsbrugers udenfor Bondestanden indtager frem, deles Eieren af Maren Mslle, Lieutenant Tetens, en saqre hædrende Plads. Han driver sine Horder aldeles efter Vexel, brugets Regler, staldfodrer og dyrker Brakfrugter.