Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

186 Ved den Omhu, hvormed Jorderne til adskillige Prcrste, gaarde drives, saasom i Msrke, Thorsager, Mariemalcne, Gjerild, Støvring og Udbycnedcr, afgive disse Avlsbrug folge, værdige Exempler for Oinegnens Bonder. Pastor Bie i Ud- byencder har indfort fuldkomment Vexelbrug; Pastor Bang i Støvring ligesaa pan en Deel af sin Lod. Hos Pastor Henne i Morke bruges Mergling og rccn Brak samt Eremplet paa en indhegnet Lod givet. Pastor Thygesen i Mariemalene dyr, ker Kartofler i det Store. Den Slendriansaand, som fra Arildstid har behersket vor Almue, er vel endnu ikke veget, men den taber sig dog Dag for Dag, især formedelst den Lcilighed, som denne Stand ved det forbedrede Skolevæsen er givet til at erhverve en høiere Grad nf Dannelse end tilforn. Selv blandt de celdre og mere kultiverede Bonder findes en og anden, som yttrcc en næsten forbansende Higen efter nt gjorc sig fortrolig med de sildigere Tiders Fremskridt i den landockonomisie Haandtcring ved Læs, ning i gode Skrifter i dette Fag, og det er ikke saa sjcldent at finde hos ham en velvalgt liden Bogsamling. At han ikke over Bogen glemmer sin Dont, men at han meget mere med Overlæg fager at føre sig de i samme meddeelte Raad til Nyt, te, derom vidne hans Agre, hans Avlsredstaber, hans Huus, dyr. Vel sættes hans Standhaftighed ofte paa en haard Pr-ve naar hans Ievnlige spotte over hans Foerd og naar de lægge hans Planer utallige Hindringer i Veicn. Men er han lykkelig nok til at overvinde de forste St-d og ved sine rigere Afgroder og sin forøgede Q.vcrgbes«tning at overtyde Fordommens Tilhængere om, at han cr paa bedre Vei end de, da formindskes disses Tal eftcrhaandcn, i det de stræbe at træde i hans Fodspoer, og de byde da Haanden til at afværge eller tilintetgjsre deres Angreb, der med Haardnakkenhcd ville vedblive at vandre paa den brede Bane, som Slendrian be, tegner, om de end forudsee, at den i Tider som de nuvæ- rende maa fore til deres Undergang. Virkelige« er dette ube, tvingelige Hang til at fslge Fædres Skikke en af den frem- stridende Agerdyrknings mægtigste Fjender! Hvor mangen haard Kamp, til Ercmpcl, har ikke den Mand maattet udstaae, der