Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

og Grenaae, have et frugtbart Jordsmon, og dette Strog, som omtrent udgjor | Part af Herredet, er et af de meest befolkede i hele Randers Amt. Det Kjær, som strækker sig fra Skeel til Enslev, danner her Grcendscsijellct imellem den frngtbarcre og dctt ringere Egn. De nævnte Sogne og især de saakaldte Uduikjærsbycr, hvilke ligge nærmest Stranden, have gode leer- og muldblandede Sandjorder med Leer til Un- derlag, og et Overlag af temmelig Dybde. Da Terrainet her for det meste er fladt og Lerets Mængde, paa faa Pletter nær, ikke er stor, falder det let at dyrke disse Jorder. Dette Streg, i Forening med den nordøstlige Part af Sonder Her- red, er at betragte som Kjernen, eller den bedste Deel af den brede Landtunge, der henhorcr under Randers Amt. Grenaae er saaledcs, næstefter Randers, den nf Amtets Kj-b- stædcr, der har den srugtbareste Omegn. Den øvrige Deel af Norre Herred bestaaer, med faa Undtagelser, af magre Sandjorder med Underlag decls af Sand, deels nf Ahl. De siarpeste Iordcr findes dog nok i den nordligste Deel af Herredet, samt i Rimsoe, Glesborg og Hemmed Sogne, hvor der ogsaa er Flyvesand. Magre og torre Sandbanker med en ydcrst ringe Tilblanding af Leer omgive den nordlige Kyst af Kolind Sund, og have for det meste Kalk til Underlag, dog især mod den estre Ende af Soen. I Almindelighed er den dyrkede Overflade kun tynd. Ogsaa i denne Deel af Nsrre Herred er Jordbunden meget stenet. — Gaarden Skecls Marker bestaae for det meste af pint, tort og magert Sand af en guul Farve, men, omgivne af Skove, mangle de ikke Lee, og udtorrcs derfor mindre end andre Sandmarker af siarpe Vinde om Foraarct. De øvrige Hovedgaarde, som: Meilgaard, Ostergaard, Skjervad og £)iv bek, dele, i Henseende til deres Jorders Beskaffenhed, Skjæb, nc med Omegnen. I det Hele taget er Hsbjergningcn i Sonder og Nsrre Herred kun ringe. De fleste Enge findes langs med Bred- derne af Kolind Snub og ere fremkomne derved, nt Vand- massen i Sundet eftcrhaanden har formindsket sig, saa at den