Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
kalkagtige Bredde lidt efter lidt er bleven overtrukken med
Grsnsvcer og Ror; de sidste voxe her i Mængde og afmeies
for siden at bruges til Tækning. Disse Ror kunde vist ogsaa
med Fordeel benyttes til tidlig Staldfodring, hvilket var saa
meget ønskeligere, som Græsningen er saare ringe her. Io
oftere man afmeier Rorene, jo hastigere forsvinde de ganfle.
Ved Ingvorstrup har man med Held overgjsdsket saadanne
fra Seen vundne Enge med Boghvedeavner. Formcentligen
vilde disse Enge betydcligcn kunne udvides, nnar Vandet i
Kolind Sund gaves stærkere Aflob.
Gaardcne Skeel og Meilgaard i Norre Herred have dog
ikke ubetydelig Hobjergning; men paa den sidste Gaard er den
af meget ringe Beskaffenhed.
I dette Herred findes vel og mange Kjær, f. Ex. ved
Sangstrup og Hammelcv, ved Vegerslev og Villersoe, ved
Selkier, Stenvad og 9rum. Men da disse Kjær endnu
befinde sig i en meget raa Tilstand og cre overtrukne med
Tuer og Buflvcextcr, bliver Hebjergningcn her heist ubetydelig,
iscer da man, af Mangel paa anden Græsning, lader Krea-
turer gane derpaa om Sommeren. Udentvivl kunde disse
Kjcrrstrækninger forvandles til gode Enge ved Planering og
Udgrøftning, ja tildeels endog til Vandings, Enge, da de alle
gjcnncmsijæres af smaae Bcekke; men det lader som Trangen
til Græs er større end til Vinterfoder.
Grcendsefljellct for Større Herred og Sonderhald Her-
red falder over de betydelige Hede, og Mosestrækningcr, som
findes imellem Fjellernp, Ørum og Nimtofte Sogne i det
fsrste Herred samt Nørager og Mariemalenc i det sidstnævnte.
Paa disse udyrkedc Strækninger skal tildcelv i ældre Tider
haye været betydelig Skov, hvoraf pag flere Steder og navn-
(igen imellem Nimtofte og Mariemalenc endnu findes kjendelige
Spocr.
Til den frUgtbarere Deel af S^nderhald Herred kunne
henregnes de til Galten Herred grændsende Sogne: Vester-
Alling, Aarslcv, Horning, Mygind, Lime, Skjorring, Krogs-
bck og Skader. Iordbnuden er her noget mere muldrig og
leret end i de til Randers Fjord stedende Sogne: Christrup,