Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
10 kalkagtige Bredde lidt efter lidt er bleven overtrukken med Grsnsvcer og Ror; de sidste voxe her i Mængde og afmeies for siden at bruges til Tækning. Disse Ror kunde vist ogsaa med Fordeel benyttes til tidlig Staldfodring, hvilket var saa meget ønskeligere, som Græsningen er saare ringe her. Io oftere man afmeier Rorene, jo hastigere forsvinde de ganfle. Ved Ingvorstrup har man med Held overgjsdsket saadanne fra Seen vundne Enge med Boghvedeavner. Formcentligen vilde disse Enge betydcligcn kunne udvides, nnar Vandet i Kolind Sund gaves stærkere Aflob. Gaardcne Skeel og Meilgaard i Norre Herred have dog ikke ubetydelig Hobjergning; men paa den sidste Gaard er den af meget ringe Beskaffenhed. I dette Herred findes vel og mange Kjær, f. Ex. ved Sangstrup og Hammelcv, ved Vegerslev og Villersoe, ved Selkier, Stenvad og 9rum. Men da disse Kjær endnu befinde sig i en meget raa Tilstand og cre overtrukne med Tuer og Buflvcextcr, bliver Hebjergningcn her heist ubetydelig, iscer da man, af Mangel paa anden Græsning, lader Krea- turer gane derpaa om Sommeren. Udentvivl kunde disse Kjcrrstrækninger forvandles til gode Enge ved Planering og Udgrøftning, ja tildeels endog til Vandings, Enge, da de alle gjcnncmsijæres af smaae Bcekke; men det lader som Trangen til Græs er større end til Vinterfoder. Grcendsefljellct for Større Herred og Sonderhald Her- red falder over de betydelige Hede, og Mosestrækningcr, som findes imellem Fjellernp, Ørum og Nimtofte Sogne i det fsrste Herred samt Nørager og Mariemalenc i det sidstnævnte. Paa disse udyrkedc Strækninger skal tildcelv i ældre Tider haye været betydelig Skov, hvoraf pag flere Steder og navn- (igen imellem Nimtofte og Mariemalenc endnu findes kjendelige Spocr. Til den frUgtbarere Deel af S^nderhald Herred kunne henregnes de til Galten Herred grændsende Sogne: Vester- Alling, Aarslcv, Horning, Mygind, Lime, Skjorring, Krogs- bck og Skader. Iordbnuden er her noget mere muldrig og leret end i de til Randers Fjord stedende Sogne: Christrup,