Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

30 her kan finde Sted. Det samme gjelder øm Bondens Ager- jorder, hvilket man i det Foregaacnde vil have sect. Vand- massens Aftagelse kan saaledes ingenlunde vcere foranlediget ved overfl-digt Vands Afledning, der desuden maattc have frem- bragt den modsatte Virkning forsaavidt Talen er om Indsoer og Aaer, hvortil jo den største Part af dette Vand henledes. At Vandmassen i disse aftager, man derfor hin tilskrives Vcir- liget; og, som Folge heraf, har man neppe Grund til at befrygte, at denne Aftagelse skulde være varig, men alene tem- porair. Man har ogsaa de siensynligste Beviser herfor; thi i de mindre terre Efteraar 1822 og 1823 er Vandet atter steget betydcligen i de S§er og Moser, hvor det i de foregaacnde Aaringer var svundet, og adsiillige Kilder, som enten vare al- deles standsede, eller hvis Vandmasse var mcerkeligen formind- sket, ere i hine Efteraar igjen traadte frem. Fra Aaer og Bække, hvis Vandrighed ogsaa formedelst Torken er formind, sket, kunne endnu i fugtige Vintre og Efteraar ligesaa betydc- lige Oversvømmelser finde Sted, som forhen. Hvorvidt isvrigt den af nogle yttrede Mening er rigtig: at cn bestandig Aftagelse i Vandmassen finder Sted, lader sig naturligviis ikke med Vished afgj-re uden ved Hjelp af om- fattende meteorologiske Iagttagelser, med Nsiagtighed samlede i en lang Række af Aar. Men at ødelæggelsen af de bety- delige Skove, som forhen fandtes i flere Egne, kan have bi- draget til at Regn og Snee her falder sparsommere nu end da, er troeligt nok. .