Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

31 3. R l im a. De Data, som indsamles til Oplysning om denne Gjcnstand, kunne, ifølge Sagens Natur og især saalænge man ikke gjor sig den Ulejlighed at opbevare sine Iagttagelser om Veirliget, — ikknn være hoist usikkre. Vel antage de Fleste, at Klimaet er mere tort end fugtigt; men formodentlig er Lenne Me- ning alene fremkaldt derved-, at de sandige Jorder, hvilke ud- gjøre den storste Deel af Amtet, sædvanlig knn yde rige Af- groder i meget fugtige Aaringcr, og at Misvcext altid indtræf- fer i tørre. Medens de nu ødelagte Skovstrækninger ydede Skjerm imod de hyppigcn indfaldende siarpe Vinde, var Kli- maet sikkert langt lunere end nu. Dette, og Mangel paa Væde, især om Fornaret og indtil Midsommer, forvolde i Almindelighed at Frugtbarheden sjcldcnt nager over det Mid- dclmaadige i hine Sandegne. Nordvestlige Vinde frygter man meest, da disse gjerne have langvarig Torke og Nattefrost'i Folge med sig; sydssilige og sydvestlige ere de, der hyppigst give Regn. Man vil paastaae, at der i Almindelighed falder mindre Regn i den vestlige Deel af Amtet, end i de til Osterssen grændsendc Egne, idet Skyerne, som syge henad Havet til, udgyde c il stor Deel af deres Vandrighed over disse Egne. Dog modsiges dette af Mange, ja selv den ringe Frngtbarhed netop disse Egne fremvise, synes at vidne derimod. At Have og Fjorde drage Skyerne til sig, er imidlertid en meget al- mindelig og fra gamle Tider antagen Mening, som saaledes rimeligvis har Erfaringen for sig. Det kan og i denne Hen- secnde bemærkes, at Beboerne af den Strækning, som ligger imellem Mariager og Randers Fjorde, undertiden skuffes i de