Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

35 der kunne give Læ før Vinden. Om man i disse Egne lagde Vind paa Træplantning, vilde her vcere af stor Vigtig- hed, foruden i andre Henseender, ogsaa forsaavidt som det cr det eneste Middel til med Tiden at tilveiebringe ct lunere og mindre tsrt Klima. Man har formcent at denne Sag neppe kunde fremmes blandt Bønderne undtagen ved Lovbud, font forclsbigcn bestemte, at der skulde vcere Fredshcgn mellem Bye og Bye, og dette Hegn beplantes med passende Træsorter eller Bustvexter, samt at Efterlevelsen af dette Lovbud skulde strængt controlleres af dertil udnævnte Mænd. Dog, naar Aicrnedet med en saadan Forsirift skulde haabes opnaaet, maatte der risdvendigen anvendes kraftigere Midler end hidtil, for at see Mark-Ufreden hævet; thi saalcenge Kreaturerne, strar efterat Sæden er i Huus, vandre fiokkcviis omkring paa Agrene, er det en mislig Sag at vedligeholde Plantninger, især paa Hegn. Det vilde uncrgteligen være meget interessant nt have Kundsiab om, i hvad Forhold Vegetationen staaer i de for- sijellige Egne. Men herom lader sig ikke noget afgjsrende sige, fsrcnd man har havt Leilighed til at anstille sammenlignende Iagttagelser i denne Henseende i det mindste over en heel Provinds. At nogen Egn i Randers Amt siulde have For- > trin for en anden, hvad Vegetationen angaaer, uden forsaa- vidt det er *cn Folge af Jordbundens Bcsiaffenhcd og Dyrk- ningen, har man ikke kunnet spore, I alt Fald er Forsijellen vist h-ist ubetydelig her. (3*)