Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

36 4. A. ttdstifrmng. denne begyndtes her i Amtet for 40 til 50 Aar siden, ssrst under Landinspectcur Haars øg siden under Stiftsland- inspecteur Wesenbergs Bestyrelse. Almindcligen er den under- kastet samme Mangler som de fleste ældre Udsiiftningcr: at Udfletning er alt for meget forssmt, at B-nderne, tildeelS som Felge deraf, have deres Jorder paa forsijellige fraliggende Steder og at Lodderne have en ubeqvem Figur. Beklageligt er det, at man ikke i bedre Tider har sogt at raade Bod paa disse Mangler, som med Rette kunne tælles blandt Aarsagerne ti! at Agerbruget endnu paa mange Steder staaer paa et saa lavt Trin, i det Bonden ikke kan anvende den fornødne Om- hu paa sine fraliggende Lodders Dyrkning, og disses ufordeel, agtige Figur vansieliggjsr deres Indhegning. Endog under. heldigere Omstændigheder krympede mangen Godscier sig for at udrede de med B§ndcrgaardenes Udfletning forbundne Om- kostninger. Nu forbyder dette sig vel af sig selv, og ovcrho, vedet taget har til ingen Tid, men mindst tut, Bondens For- fatning været fanban, at han uden fremmed Hjelp kunde over- komme slige Udgifter. Den Egn, hvor Udflotning synes at være meest forssmt, er Mols Herred. I Knebel Sogn har dog hver Mand sin Jordlod paa eet Sted, men den er lang og smal; desuden har han en saakaldet Sandlod. Venderne i Deigret Bye, Tveed Eogn, have derimod deres Lodder fordeelte paa over 11 Ste, der. Skjsndt ikke faa Bonder i N-rre Herred have deres Lodder samlede paa eet Sted, ere de dog ikke derved hjulpne; thi disse Lodder ere gjerne temmelig finale og uforholdsmæssig, ja ofte en halv Miil.langt. Paa de Skeelfle Godser har den