Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ricrbonden, fom alene har sig selv at stole paa, maa, naat
han ikke længer formaner at udrede Skatter og Rentepenge,
overgive sin Eiendom i Credilorernes Hænder. Mange Selv,
eiere, især i de ringere Egne, have saaledes maattct forlade
deres Gaarde. Alene i eet Sogn, nemlig Orum i Norre
Herred, stode 14 Sclveiergaarde ede i Aarct 1824. Derimod
-ives der Fæstebønder, som cre forblcvne i Besiddelse af deres
Steder, sijondt de i flere 2(ar hverken have svaret Skatter
eller Landgilde. Ja, det er virkeligen endog sjeldent at see
en Fæstebonde sættes fra Gaarden.
En nf de mccst velgjorende Folger af SelvetendommenS
Indførelse er, at den faa meget bidrog til Hoveriets Afskaf-
felse. Hovcrieforeningerne cre for mange Godser saaledes afx
fattede, at B-nderue aldrig kunne komme til at gjore for
Meget Hoverke. Derfor kan et hensigtsmæssigt Agerbrug al-
drig opnaaes paa de endnu samlede Godser saalcenge Bsnderne
sukke under denne Byrde. I Særdeleshed paa Katholm Gods
tt Hoveriet snare trykkende; og desuagtet indgik mange af
Godsets Bonder for nogle Aar siden den Forpligtelse at kjore
150 Lces Mergel hver for den daværende Eier istedetfor at
svare Landgilden. Men de vare endog længe for den Tid for-
armede, og, henfaldne til Modlsshed, formane de ncppe at
hæve sig af den Afmagt, hvori de ere nedsjunkne, med mindre
de, nu da Godset er overtaget af Regjeringcn, bleve ved den-
nes Hjclp bragte paa Fode.
Bønderne paa S-tovringgaards Gods betale Heveriet
med Penge, ifølge en Kongelig confirmeret Hoverieforening,
som har havt en gavnlig Indflydelse paa disse Bonders For-
fatning; den har bidraget til Indsiddernes Afsiaffclse, til
^.vcrgholdcts Udvidelse og Arbeidshestencs Formindskelse.
Uagtet Selveiendom er, som af det Ovenanførte erfares,
indfort i de fleste Egne af Randers Amt, faa har dog Bon-
bcrgaardes Udparcellering i Smaalodder langt fra ikke fundet
hyppigt Sted her, som i andre Dele af Provindsen og i
Særdeleshed i de sydligere Egne. Randers Amt er derfor ikke
ßgn, hvor man kan ledes til noget sikkert Resultat i Hen-
tende til de gavnlige eller siadelige F-lger af Udparcellering,