Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

46 tfæc da denne paa de fleste Steder f-rst er foretaget i den sil- digere Periode. Hvor Udparcelleritig har fundet Sted, vil man ikke rose Virkningerne deraf. At den har og fremdeles vil bidrage til Folkemængdens Forogelse, er en naturlig Folge af, at mange nye Familier, formedelst samme, stiftes. Men La Parcellisternes Bsrn endnu i Almindelighed ikke have op- tiaact Len Alder, at de kunne tjene, saa har man ikke sporet nogen Forsgclse i Tjenestefolkenes Antal. * Tvertimod klages ber paa sine Steder over, at de faste Tjenestefolks Tal cr aftaget formedelst Udparcelleringen, som har gjort det let for Tyendet at afkaste et Aag, det finder byrdefuldt, og mangen Tjenestekarl, som gjerne vil vcere sin egen Herre, benytter nu den Lejlighed, som er aabnet ham til at komme i Besiddelse af en liden Huuslod. Ofte gifter han sig da ogsaa uden at betænke, om en saadan Lod kan yde cn Familie n-dtsrftigt Udkomme. Forordningen af 3die December 1819 stal dog i denne Henseende, om end indirecte, have havt en gavnlig Virkning. Forresten kan man neppe befrygte, at Udparcelleringen skulde fremvirke Overbefolkning. Vel er der for Vieblikket in/ gen Mangel paa Arbejdere, naar kun disse ville tjene. Men dersom ikke de ugnnstige Tider nsdte de fleste Landmænd til at afholde sig fra Forbedringer ved deres Eiendomme, saa vilde Trangen til Arbeidere snart foles. Med alt det, at mange nyttige landoekonomifle Foretagender, af Mangel paa Capital, maae hvile, og den arbejdende Klasse, saavel desfor- rnedelst som af mange andre Aarsager, »uddrages Leilighed til Fortjeneste, saa horer man dog idelige« Klager over, at Ar- beidslsnnen er uforholdsmæssig hsi. Hist øg her ligge Selv- eiergaarde sde, forbi ingen vil have dem, endog uden at bef tale nogen Kjsbesum for dem, og paa de endnu samlede Godser findes ikke sjcldcnt fcestoledige Gaarde. Alt dette synes at vidne om, at Folkemængden, uden Skade for det Almin- delige, meget vel kan taale den Forsgelse, som Udparcellerin- gen har foranlediget og fremdeles vil medfere. I de enkelte Egne, hvor Udstykningen tt dreven vidt, har den ingen gavnlig Indflydelse havt paa Agerdyrkningen,