Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
Beboerne af de smaa Parceller ere i Almindelighed enten
Haandværkere eller de have Tjeneste hos Andre, og forsømme
deres Lod, hvis Dyrkning de ansce fom en Biting. Den,
der ikke kan erholde Dagleie eller Accordarbeide, maa tage fast
Tjeneste; men med 16 til 20 Rbd., som almindcligviis er c ti
Tjenestekarls hyieste aarlige LM, kan han ikke ernære Fami-
lie, og den Lod, han har, bidrager ikke meget til huns Un-
derholdning; thi Skatter og Drifts-Omkostninger overstige ofte
Værdien af hvad der, især under en maadclig Dyrkning, pro-
duceres. Hunsmanden, som ikke selv kan holde Arbejdsdyr
paa sin liden Lod, maa tyc til Gaardmandens Hjelp, som
han dyrt maa betale, ihvorvel det Arbcide, den Sidste be-
ssrger for ham, sædvanligen udfores meget sijsdcslsst. Han
er stedse afhængig af Gaardmanden, og maa scedvanligviis opx
pebie dennes Lejlighed.
Man kunde vel være berettiget til at vente bedre Følger
af Udstykning i storrc Parceller, hvorpaa et Par Heste kunde
holdes; dog ere de, ifølge almindeligt Omdomme, ikke meget
indbringende for Staten med Hensyn til Frembringelsen af
sælgelige Prodncter, da Beboerne fortære det meste af hvad
de prodncere, og almindeligvits et heller dyrke deres Jorder
bedre end Gaardmcendcne. Vandt derimod Staten ved saa-
danne Smaalodder vindskibelige, duelige og velernoerede Bor-
gere, som vare i Stand til at yde Enhver sit, ligcsaavel som
de stsrre Lodsciere, da vilde den neppe lide Tab herved.
Desndcn frembringes da ogsaa Mennesier, som ikke vel kunne
Undværes til Næringsvejenes Drift. Hvad dette Slags Par-
cellisters ockonomisie Forfatning angaaer, da finder man flere
Exempler paa, at de staae sig ligesaa godt og undertiden be-
dre end Gaardcicren; saalcdes blandt andet i Gjerlev Herred
vg i den estrc Deel af Sønder Herred. De Betænkeligheder,
som næres med Hensyn til flige Parcellister, ere saaledes
neppe af særdeles Vægt. Overhovedet synes ben eneste Regel
for et Agerbrugs Størrelse at burde være Besidderens Kræfter,
°9 det maatte, fra denne Synspunkt betragtet, ansees gavn-
ligt, om der blev lige liden Hindring saavcl for at adskille sin
Eiendom, som paa den anden Side for at forene to eller