Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
47 Beboerne af de smaa Parceller ere i Almindelighed enten Haandværkere eller de have Tjeneste hos Andre, og forsømme deres Lod, hvis Dyrkning de ansce fom en Biting. Den, der ikke kan erholde Dagleie eller Accordarbeide, maa tage fast Tjeneste; men med 16 til 20 Rbd., som almindcligviis er c ti Tjenestekarls hyieste aarlige LM, kan han ikke ernære Fami- lie, og den Lod, han har, bidrager ikke meget til huns Un- derholdning; thi Skatter og Drifts-Omkostninger overstige ofte Værdien af hvad der, især under en maadclig Dyrkning, pro- duceres. Hunsmanden, som ikke selv kan holde Arbejdsdyr paa sin liden Lod, maa tyc til Gaardmandens Hjelp, som han dyrt maa betale, ihvorvel det Arbcide, den Sidste be- ssrger for ham, sædvanligen udfores meget sijsdcslsst. Han er stedse afhængig af Gaardmanden, og maa scedvanligviis opx pebie dennes Lejlighed. Man kunde vel være berettiget til at vente bedre Følger af Udstykning i storrc Parceller, hvorpaa et Par Heste kunde holdes; dog ere de, ifølge almindeligt Omdomme, ikke meget indbringende for Staten med Hensyn til Frembringelsen af sælgelige Prodncter, da Beboerne fortære det meste af hvad de prodncere, og almindeligvits et heller dyrke deres Jorder bedre end Gaardmcendcne. Vandt derimod Staten ved saa- danne Smaalodder vindskibelige, duelige og velernoerede Bor- gere, som vare i Stand til at yde Enhver sit, ligcsaavel som de stsrre Lodsciere, da vilde den neppe lide Tab herved. Desndcn frembringes da ogsaa Mennesier, som ikke vel kunne Undværes til Næringsvejenes Drift. Hvad dette Slags Par- cellisters ockonomisie Forfatning angaaer, da finder man flere Exempler paa, at de staae sig ligesaa godt og undertiden be- dre end Gaardcicren; saalcdes blandt andet i Gjerlev Herred vg i den estrc Deel af Sønder Herred. De Betænkeligheder, som næres med Hensyn til flige Parcellister, ere saaledes neppe af særdeles Vægt. Overhovedet synes ben eneste Regel for et Agerbrugs Størrelse at burde være Besidderens Kræfter, °9 det maatte, fra denne Synspunkt betragtet, ansees gavn- ligt, om der blev lige liden Hindring saavcl for at adskille sin Eiendom, som paa den anden Side for at forene to eller